Forsvarer: Er datteren troværdig?

Moderens forsvarer i Serritslev-sagen mener, at dommer og nævninge nøje bør overveje, om den 21-årige datters forklaringer hænger sammen. Han kræver sin klient frifundet.

Advokat Henrik Garlik, der er forsvarer for moren i Serritslevsagen, oplyser, at han meget gerne vil i kontakt med et nyt, hidtil ukendt vidne i sagen.Arkivfoto

Advokat Henrik Garlik, der er forsvarer for moren i Serritslevsagen, oplyser, at han meget gerne vil i kontakt med et nyt, hidtil ukendt vidne i sagen.Arkivfoto

Henrik Garlik Jensen, forsvarer for moderen, er nu færdig med sin procedure. Han fastholder stadig sin klient uskyld. Moderen er tiltalt for vanrøgt af de ni børn. Det mener forsvareren ikke hun kan dømmes for. Han mener, at man skal vide at man gør noget galt, og det er ikke hans opfattelse, at den 37-årige T har vidst, at det var skadeligt for børnene at lave som familien gjorde. Kunne ikke gøre noget Desuden er moderen tiltalt for medvirken til langvarig frihedsberøvelse af den 21-årige datter, grov vold og ulovlig tvang. Alt sammen er udført af den 42-årige far, men uden at moderen greb ind eller stoppede det. Det mener Henrik Garlik Jensen ikke, der er tale om i denne sag. For at man kan dømmes for medvirken, skal man se hvad der sker, og man skal have muligheden for at gribe ind. Det mener han ikke moderen har. Levede selv i frygt For det første mener han ikke, at hun har oplevet volden og indespærringen. Desuden levede hun også i frygt for faderen, og hvis man kan risikere at skade sig selv ved at gribe ind, så har man ikke pligten. Dermed mener han, at 37-årige T skal frifindes. Derudover brugte han en del energi på den 21-årige datters vidneudsagn, som han satte spørgsmålstegn ved. Kniber sig selv i armen - Jeg har måtte knibe mig selv i armen og tænke er det rigtigt. Og jeg må sige, at ja noget af det er nok rigtigt, men der er også mange ting, hvor jeg må sige, det ikke kan være rigtigt, sagde forsvareren i retten. Han sammenlignede 21-årige M med Josef Fritzl og Natasche Kampbusch. Han mente, at anklagemyndigheden forsøgte, at gøre M til den danske udgave af dem. Kunne råbe om hjælp Men han mente ikke, at M var indespærret i kældre som dem. Hun havde masser af muligheder for at råbe om hjælp. Han ville ikke udstille den 21-årige, men han kunne ikke undgå at tænke over, om anklagemyndigheden og mediedækningen har påvirket den 21-årige til at fortælle ting, der ikke stemmer med virkeligheden. Sidst men ikke mindt påpegede han, at den eneste lægerapport, der påviste skader på den 21-årige er en lægeerklæring, hvor der står, at den 21-årige havde en hævelse på den ene håndryg. Dermed mener han, at sagen bliver påstand mod påstand, og i andre sager med vold, skal der en lægerapport til at underbygge dem.