Forsvarer i sag om droner til Islamisk Stat vil til Højesteret

Østre Landsret nikkede delvist til anklagemyndigheden i sag om leverance af udstyr til terrororganisation.

"Anklagemyndigheden er imødekommet på et centralt punkt. Nu blev det en terrorsag", siger anklager Kristian Kirk efter Østre Lansrets dom torsdag. (Arkivfoto)

"Anklagemyndigheden er imødekommet på et centralt punkt. Nu blev det en terrorsag", siger anklager Kristian Kirk efter Østre Lansrets dom torsdag. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Dommerne i landsretten og byretten er ikke enige om, hvordan paragrafferne om terror skal bruges.

Det viser torsdagens dom i en sag om droner og andet udstyr til Islamisk Stat, og derfor bør Højesteret på banen, mener forsvareren for en af de dømte.

En tyrkisk statsborger, der blandt andet har kørt som Uber-chauffør, blev af landsretten dømt for at forsøge at medvirke til terrorisme, fordi han sørgede for at sende seks avancerede termiske kameraer til terrororganisationen.

Det skete, selv om anklagemyndigheden ikke kunne pege på helt konkrete og bestemte blodige handlinger, som kameraerne skulle bruges til.

Landsretten lægger især vægt på Umut Olguns hensigter. I en aflyttet samtale i en bil i 2017 sagde han til sin hustru, at "vore brødre" havde det hårdt i kampe ved Raqqa i Syrien.

"Jeg håber de der kameraer, inshallah, det virkelig bliver et godt rum for dem, de har virkelig brug for det."

Desuden var organisationens brug af droner kendt i 2017. Derfor var det for Olgun "overvejende sandsynligt, at kameraerne af IS ville blive anvendt på droner i forbindelse med angreb eller forberedelse af sådanne angreb, der havde til formål at dræbe eller udøve grov vold som led i IS' terrorhandlinger" noterer landsretten.

Tidligere sagde Københavns Byret, at der ikke kunne dømmes for medvirken til terror. Det skyldtes, at anklagerne ikke kunne pege på bestemte terroraktioner, som kameraerne skulle bruges til.

- Lovens forarbejder taler om helt konkrete handlinger, der skal til, før der kan dømmes for terror, siger advokat Michael Juul Eriksen. Han vil nu søge om tilladelse til at anke ekstraordinært til Højesteret.

Det skyldes også, at der ifølge advokaten ikke er balance i de forskellige domme, der er blevet afsagt i relation til Islamisk Stat.

Således blev en syrienskriger ikke dømt for at medvirke til terror, selv om han i flere måneder opholdte sig hos IS i Syrien og deltog i kamphandlinger. Men det er altså sket i torsdagens dom med en mand, der sendte kameraer til organisationen.

Med torsdagens dom har anklagerne fået delvist medhold.

- Anklagemyndigheden er imødekommet på et centralt punkt. Nu blev det en terrorsag, siger den ene, Kristian Kirk, efter landsrettens afgørelse.

I byretten blev der i stedet dømt for at fremme en terrororganisations virke. Og her er straffen betragteligt lavere.

Umut Olgun blev af byretten idømt fængsel i fire år, mens det i landsretten blev til otte år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.