Forsvarer: Tre års fængsel til kvinde

Forsvarer for 33-årig mand går efter seks års fængsel - sikkerhed om kvindes rolle i overgrebssagen fra Aalborg Øst, mener forsvarer

Martin Frandsen
Arkivfoto
Voldtægt 1. november 2012 11:03

AALBORG: Forsvareren for den 34-årige skyldige kvinde mener, at hendes straf højst skal være tre års fængsel.

Forsvarer Olav Pedersen hæfter sig ved, at kvindens medvirken i flere af hendes mands sexovergreb mod tre teenagepiger har været perifer.
- Desuden er der ikke fornøden sikkerhed om, at min klient har deltaget i alle forhold. Derfor skal min klients straf være væsentligere lavere end de syv til otte år, som anklageren vil have, sagde Olav Pedersen.

Frivillighed

Han henviste til, at der har været en vis del af frivillighed, når pigerne har drukket og røget hash.

- Desuden er pigerne blevet ved med at komme i parrets hjem efter overgrebene. Det må trække straffen ned, sagde han.
Forsvareren for den 33-årige mand, der er dømt for grove sexovergreb samt mindst fem tilfælde af voldtægt af tre teenagepiger, går efter rettens mildeste dom.

Tæt på straf for mord

- Anklagerens påstand om ni års fængsel er en straf tæt på en straf for mord. Det er dette alligevel ikke, sagde forsvarer Søren Fryd.

Han føler det væsentligt, at nogle af forholdene går lang tid tilbage, men pigerne har ikke meldt det til politiet og er blevet ved med at komme i parrets hjem.
- Der er blevet begået overgreb mod dem, men måske har de ikke følt det som voldtægt, sagde Søren Fryd og tilføjede.
- Pigerne har selv spillet med og løbet nøgne rundt, argumenterede forsvareren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...