Forsvarer: Vi kan leve med uagtsomt manddrab

Men vi går efter fuldstændig frifindelse, understreger den 26-årige drabstiltaltes forsvarer.

Tina Olesen døde i sin lejlighed i Skovsgård 2. juledag 2010. Arkivfoto: Martin Damgård
Drab 28. september 2011 12:48

- Vi går efter en fuldstændig frifindelse. Men skulle min klient blive dømt, så kan vi leve med en dom for uagtsomt manddrab. Sådan siger den 26-årige drabstiltaltes forsvarer Jens Christian Christensen til Nordjyskes udsendte reporter i en pause i retssagen om den 43-årige Tina Olesens død. Den 26-årige mand er tiltalt for at have dræbt den 43-årige Tina Olesen i hendes lejlighed i Skovsgaard i juledagene sidste år. Selv hævder den 26-årige, at det var et uheld under en sexleg, der involverede kvælningssex, som forvoldte Tina Olesens død. Men en dom for uagtsomt drab vil betyde, at det ikke var med vilje, at den 26-årige forvoldte Tina Olesens død. Og dermed kommer straffen ned i et helt andet leje, end hvis den 26-årige dømmes for manddrab, som ønsket af anklagemyndigheden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...