Forsvarere: Intet ulovligt i banksag

Forsvarere mener ikke, at anklagemyndigheden har ført bevis for ulovlig aftale mellem pengeinstitutter.

Forsvarere: Intet ulovligt i banksag

Der er ikke ført bevis for eksistensen af en aftale mellem Sparekassen Himmerland og Ebh Bank om at holde kursen på sparekassens aktier oppe på kurs 600, og to tidligere fondsmedarbejdere ved Sparekassen Himmerland har intet ulovligt gjort.

Det var forsvarer Jakob Arrevads synspunkt, da han fredag i Retten i Hjørring argumenterede for, at de to tidligere fondsmedarbejdere fra sparekassen skal frikendes for grov kursmanipulation, som de er tiltalt for, skriver nordjyske.dk.

- Der var en aftale mellem de to direktører i Sparekassen Himmerland og Ebh Bank om gensidige aktieopkøb, fordi de to pengeinstitutter overvejede en fusion, sagde Jakob Arrevad.

- Aftalen var udtryk for en form for ægteskabstilbud, men der blev ikke aftalt nogen bestemt købskurs for aktierne, sagde advokaten.

Han mener, at anklagemyndigheden har fortolket de to direktørers aftale om aktiekøb på en måde, som lignede en "konspirationsteori".

Også advokat Andro Vrlic, der er forsvarer for en tiltalt fondsmedarbejder fra Ebh Bank, argumenterede for frifindelse af sin klient med henvisning til, at han ikke har medvirket til ulovlig påvirkning af sparekassens aktiekurs, skriver bladet.

Bagmandspolitiet hævder i anklageskriftet, at kursen på aktierne i Sparekassen Himmerland blev manipuleret i august og september 2008, netop da bankkrisen blev synlig.

Direktøren fra sparekassen og direktøren fra Ebh Bank er sammen med tre ledende medarbejdere og selve sparekassen tiltalt i sagen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst