Forsvaret er nøglen til succes
Mors-Thy Håndbold kan spille sig i DM-semifinalen med en sejr i Skjern i aften
THISTED: Budgettet er lille, egnen tyndt befolket og sponsorerne svære at stampe op af jorden.
Mors-Thy Håndbold har ikke umiddelbart forudsætningerne for at være en magtfaktor i dansk herrehåndbold.
Ikke desto mindre kan klubben med en sejr i aften i Skjern spille sig i DM-semifinalen.
- Der er ingen tvivl om, at vi aldrig har været bedre end lige nu. Og vi tror bestemt på vores muligheder i Skjern, siger Mors-Thy Håndbolds træner Jan Paulsen.
Han mener, at et kontant forsvarsspil har været nøglen til miniputternes uventede succes.
- Vores sæsonmål var at komme i slutspillet. Da det lykkedes, var presset på os væk, og vi kunne bare give den gas og gøre vores bedste. Samtidig lovede vi hinanden, at vi ville ”steppe op” i forsvaret og praktisere en mere fysisk spillestil. Det har vi gjort og haft stor succes med. Forsvaret har stået forrygende godt, og det er en stor del af forklaringen på vores succes, siger træneren.
Han har alle mand til rådighed i aftenens brag.
Enkelte spillere døjer med småskavanker, dog ikke værre, end at alle kan spille.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.