Forsvaret forstår sig ikke på kvinder

Militær 25. september 2002 08:00

KVOTERING: Feltrationer uden svinekød til indvandrere og retten til et dagligt brusebad for kvinder er ødelæggende for integrationen, mener forsvarsforsker Forsvaret særlige initiativer for at få flere kvinder og indvandrere til at trække i kampuniformen har virket stik modsat hensigten. Det viser en ny undersøgelse som forsvarsforskerne Preben Bonnén og Henrik Winther fra Aarhus Universitet har lavet. De har spurgt over 500 menige sergenter og officerer på Skive Kaserne, hvad de synes om, at forsvaret eksempelvis har givet kvindelige værnepligtige ret til at få vasket krigsmalingen af under bruseren hver dag, selv når de er på øvelse. - Kvinderne siger klart, at de ikke har mere behov for et bad hver dag end mænd. Det er regler, som er blevet udstukket fra toppen, fordi man tror, at det vil tiltrække flere kvinder, hvis man garanterer dem et bad hver dag. Men selv om det er god vilje, der ligger bag forslaget, gør det kun ondt værre, siger Preben Bonnén. De mange svar viser, at både kvinder og indvandrere føler, at de er nødt til at gøre en større indsats end andre jenser, for at blive accepteret i delingerne på grund af den positive særbehandling. - Fra muslimerne i forsvaret lyder det enstemmigt, at de ikke har behov for at få udleveret en særlig feltration uden svinekød. Er man på øvelse og er træt og sulten, spiser man det, der er, og hvis der så er noget, man ikke burde spise som muslim, undlader man bare at fortælle om det derhjemme, siger forskeren. Kvindernes andel i forsvaret har i en årrække ligget nogenlunde stabilt på lidt over fem procent. Danskere med indvandrerbaggrund udgør 0,7 procent. Dermed er man alenlangt fra de politiske mål på henholdsvis 12 procent kvinder og 3,2 procent etniske danskere. I Forsvarskommandoen er chef for forhandlings- og personeludviklingsafdelingen, oberst Peter Sonneby, opmærksom på problemet. - Vi har prøvet på, at imødegå nogle af de problemer, som kunne udgøre en hindring for kvinder og etniske danskere. Som hovedregel er jeg enig i, at der ikke bør gøres forskel. De fleste religioner kan sagtens passes ind i forsvaret, uden at lave særbehandling, men der kan være særligt stærkt troende personer, der skal have en bestemt slags mad og bede på bestemte tidspunkter. Og det har vi gjort nogle forsøg på at imødekomme. Men hvis det virker modsat, er vi klar til at se på det, siger oberst Peter Sonneby. For nylig nedsatte forsvaret en særlig tænketank, med nuværende ansatte kvinder samt kvinder, der har forladt forsvaret. Her blev de spurgt, om alt lige fra om den positive særbehandling var en belastning for kvinderne til deres holdning til uniformer. Forsvarsforsker Preben Bonnén mener, at forsvaret skal erkende og åbent fortælle om mulighederne og begrænsningerne for både kvinder og indvandrere i stedet for at lave regler, der skal vise, hvor rummeligt forsvaret er. Det virker nemlig ikke. - Man kan se det i USA. Her har man ikke gjort noget nævneværdigt for at tiltrække kvinder og alligevel er 15 procent kvinder. Det er bare tilfældigt. Man kan ikke lave en deling efter politisk korrekthed. Den skal sammensættes efter de bedste folk. I forsvaret kan det betyde liv eller død.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...