Forsvaret gjorde intet for at tjekke irakeres skæbne

Juridisk fejl i direktiv hos Forsvaret. Dansk ja til operation var årsag til hårdhændet behandling af irakere.

Jesper Helsø var øverste chef for Forsvaret, da den danske bataljon i det sydlige Irak besluttede at gå med i operation Green Desert. Han har været blandt de mange afhørte i Østre Landsret. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix

Jesper Helsø var øverste chef for Forsvaret, da den danske bataljon i det sydlige Irak besluttede at gå med i operation Green Desert. Han har været blandt de mange afhørte i Østre Landsret. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix

En lokal avis i Basra i det sydlige Irak kunne i december 2004 fortælle om tortur af tilbageholdte. Også danske styrker blev kritiseret i avisen Al Manarah.

Danskerne havde deltaget i operation Green Desert sammen med britiske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker tidligt om morgenen 25. november.

I landsbyen Az Zubayr var en stribe beboere blevet tilbageholdt. De havde fået en voldsom behandling hos de lokale myndigheder, fortalte avisen.

Alligevel forholdt oberst John Dalby, chefen for den danske bataljon, og hans medarbejdere sig passive. De udfoldede ikke aktive bestræbelser for at lokalisere de tilbageholdte "og forvisse sig om, at de var i god behold", skriver Østre Landsret i en principiel dom fredag.

Det danske forsvar svigtede sit ansvar ved overhovedet at deltage i operation Green Desert. Man vidste, at der var en reel risiko for, at tilfangetagne irakere ville få en inhuman behandling hos lokale myndigheder.

Den danske bataljons beslutning om at hjælpe irakiske sikkerhedsstyrkers forsøg på at fange såkaldte oprørere er ansvarspådragende, fastslår landsretten.

Derfor er 18 irakere, der blev taget til fange, hver blevet tilkendt en godtgørelse på 30.000 kroner. De blev slået og sparket. Også elektriske stød og falanga - slag under fodsålerne - blev de udsat for.

Men risikoen for tortur og mishandling var danske myndigheder ikke bevidst om, mener de tre dommere.

Uden et dansk ja til operationen med deltagelse af 350 danske soldater, var beboerne i Az Zubayr ikke blevet omringet og anholdt, fastslår retten.

Og der er en direkte årsagssammenhæng mellem den danske bataljons ja til operationen og de slag og spark, som de tilbageholdte senere fik.

Både Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og bataljonen burde have vidst, at der bestod en reel risiko for, at de tilfangetagne under den senere irakiske varetægt "ville blive udsat for inhuman behandling", hedder det i dommen.

Konklusionen baseres blandt andet på forklaringer, som tidligere danske ambassadører i Irak har givet landsretten.

Dommerne kommer også med et bud på, hvorfor det gik galt. Myndighedernes og bataljonens "manglende opmærksomhed på risikoen" skyldes formentlig en bestemt juridisk opfattelse hos Forsvarskommandoen.

Ifølge et direktiv var tilbageholdte personer hos irakiske myndigheder uden for dansk ansvar og tilsyn, mente man - det var et rent irakisk anliggende.

Men det er en fejl.

I 2013 fastslog Højesteret nemlig i en sag om den afghanske mand Tarin, der havde stævnet Forsvarsministeriet, dette princip: Hvis man "vidste eller burde vide", at der er en reel risiko for inhuman behandling, kan der være grundlag for erstatningsansvar.

I landsretten har Forsvarsministeriet hævdet, at Tarin-dommen ikke skulle gælde som fuldgyldig rettesnor. Der må gælde en "lempeligere ansvarsnorm", har ministeriet ment, men det er dommerne uenige i.

Retssagen var stået på i flere år. Over 40 retsmøder har landsretten brugt. Men en stor del af bevisførelsen skyldes "ukorrekte oplysninger fra sagsøgernes side om de danske soldaters handlinger under operation Green Desert", skriver dommerne.

For eksempel er der ikke bevis for påstande om, at danske soldater selv optrådte voldeligt eller krænkende.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.