Forsvaret har succes med utilpassede unge i praktik

Søværnet tager unge med i Nordatlanten i to-tre måneder, hvor de kommer i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab

KØBENHAVN: Torsdag i denne uge lettede et fly fra Danmark med en ny besætning til inspektionsskibet Vædderen, der i øjeblikket befinder sig ved Island efter blandt andet at have fulgt den kongelige families besøg i Grønland på nærmeste hold. I de kommende to-tre måneder skal den 65 mand store besætning sejle rundt i Nordatlanten og omkring Grønland, og med ombord er en ung praktikant, som skal lære at begå sig på søen og indordne sig under de særlige forhold, der eksisterer på søværnets skibe. Praktikanten er en af de såkaldte utilpassede unge, som med accept fra de sociale myndigheder har fået muligheden for at komme væk fra sit normale miljø for i stedet at lære noget om, hvad det vil sige at være en del af et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab i flåden. Gennem de seneste fire år har søværnet haft omkring 20 unge i alderen 17-20 år med om bord på inspektionsskibene, og det har været en succes både for de unge og for besætningen, mener kaptajnløjtnant Frank Thorsen fra søværnets 1. eskadre. - Vi er generelt meget positive over for ordningen, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det gør en forskel for de unge. Vi oplever, at de langsomt begynder at identificere sig med arbejdet og tager ansvar over for fællesskabet og omgivelserne, og vi har stort set kun positive erfaringer, siger Frank Thorsen. Ordningen om at sende socialt belastede eller kriminelle unge med flåden på togter langt væk fra fristelserne og miljøet i Danmark blev indført som et forsøgsprojekt med titlen Ny Start i 2000 i et samarbejde mellem Socialministeriet, Forsvarsministeriet og ungdomsinstitutionen Askovgaarden i København. Siden februar 2003 har ordningen været permanent, og det er Askovgaarden på Nørrebro, der udpeger, hvilke unge, der skal af sted, og formidler kontakterne til kommunen og søværnet. Frank Thorsen fortæller, at der netop er kommet en anden praktikant hjem fra turen med Vædderen ved Grønland, og at besætningen i evalueringen skriver, at den unge pige er blevet mere og mere åben og aktiv, og at hun oplevede, at hendes arbejde blev værdsat. - Hun følte, at hun var en vigtig ressource og bidragede positivt til fællesskabet, og besætningen siger, at hun gik fra at være lidt stille og mut til at være glad og smilende. Det fortæller egentlig meget godt, hvordan de fleste af de unge oplever det at være med om bord, siger Frank Thorsen. Under opholdet på inspektionsskibene roterer de unge mellem forskellige typer af funktioner fra dækket til maskinrummet, og de indgår i besætningen med uniform og egne arbejdsopgaver. Projektet finder normalt sted to gange om året, og der er maksimalt plads til tre unge på skibet ad gangen, hvis de skal kunne opsuges i besætningen på en naturlig måde. Kommandørkaptajn Alan Damm, der var med til at udvikle ordningen, men i dag er chef for Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR), mener, at det afgørende for projektets succes er, at de unge er så lang tid væk fra deres vante omgivelser som muligt og i et fremmed miljø med en fast struktur og en klar opgavefordeling. Derfor er inspektionsskibene ideelle til udfylde rollen, og Alan Damm tvivler på, at andre dele af forsvaret kan tilbyde unge mennesker de samme muligheder. - Vi har oplevet en utrolig opblomstring blandt mange af de unge, der har været af sted. Og det er tankevækkende, at de, der kom fra de sværeste kår og tungeste miljøer, fik mest ud af det. Jeg tror, det grundliggende handler om at få nogle faste rutiner og et arbejdsfællesskab, som man skal lære at passe ind i, og det har mange af de unge brug for, mener Alan Damm, der som tidligere stabschef for inspektionsskibet Hvidbjørnen selv har haft unge med ud på togt. Også Alan Damm peger på, at både de unge og besætningen får en lærerig oplevelse ud af at være af sted sammen. Som et eksempel nævner han, at tilstedeværelsen af en ung med en kriminel baggrund fik flere af de andre i besætningen til at åbne op og fortælle om deres egen mere eller mindre blakkede fortid, og at det i sidste ende bringer mandskabet tættere sammen. Hans eneste kritikpunkt er, at hjemkommunerne i adskillige tilfælde ikke har været klar til at give de unge et ordentligt tilbud eller en handlingsplan, når de vender hjem efter tre måneder på søen med et af søværnets fire inspektionsskibe. - Det er frustrerende både for den unge og for besætningen, når man har oplevet, at de unge er vokset på alle måder i løbet af de måneder, men at de så kommer hjem til lud og koldt vand. Det skulle være en ny start for de unge og ikke bare en pauseknap, hvor kommunen sender dem væk, siger Alan Damm, der understreger, at netop det problem også har været påpeget i Forsvarskommandoens evaluering af projektet. Annika Svensson, der arbejder som koordinator for ungdomsarbejdet på Askovgaarden, siger fra sit ferieophold i Spanien, at ordningen har været en ubetinget succes, og at langt størstedelen af de unge, der har været af sted med søværnet, kommer hjem med et nyt syn på tilværelsen. - Det gælder også den pige, der netop er vendt hjem fra Grønland og Island. Hun har haft det fantastisk, siger Annika Svensson. /ritzau/