Forsvarets flytterunde giver frustrationer

Flere tusinde soldater og civile skal i de kommende år flytte fra den ene ende af landet til den anden, men det vil mange af dem ikke

Sikkerhedspolitik 12. december 2004 05:00

KØBENHAVN: Den største omlægning af det danske forsvar siden 2. Verdenskrig. Det er den sætning, som gang på gang er blevet brugt, når det nye forsvarsforlig har været på tale. Det er store ord, men de passer på den gennemgribende ændring fra det traditionelle territorialforsvar til en morderne indsatsstyrke, der med kort varsel kan sendes til verdens brændpunkter. Den målsætning har et bredt flertal på Christiansborg været helt enige i, og orderne om den store omlægning er blevet sagt med stolthed. Stoltheden er der stadig, men nu hvor den sidste underskrift er sat, skal prisen betales i form af en hel masse mennesker, der skal flyttes rundt i landet. - Da vi besluttede os for at fordoble udsendelserne, så sagde vi også ja til at slanke støttestrukturen. Det er den omskiftning, der ligger til grund for alle flytningerne. Jeg har stor respekt og forståelse for alle de mennesker, der bliver berørt af forliget. Denne gang er det ikke alene militærpersonel men også civilpersonel, siger forsvarsminister Søren Gade (V). Og det er ikke småting der skal flyttes. Hele regimenter skal flytte fra den ene ende af landet til den anden. Det betyder også, at børnene skal flytte skole, huset skal sælges og vennerne efterlades. En tanke, som mange militærfolk har svært ved at forlig sig med. Faktisk så mange, at der er en stor bekymring for, at forsvaret mister ekspertise. - Der er ingen tvivl om, at jeg nærmest har ligget søvnløs over, at vi risikerer at miste en masse kompetencer. Der vil være nogen, der finder et andet job, men jeg tror på, at vi kan finde mennesker, som kan udfylde de ledige job, siger ministeren. Nej tak Frygten er helt begrundet, hvis man spørger ude på kasernerne. På Sjælsmark Kaserne, som lukker allerede næste år, bliver flytningen til Varde ikke lige frem imødeset med begejstring. Af de 75 sergenter har kun seks sagt ja til at flytte, mens over 30 har sagt blankt nej. En af dem er tillidsmand Axel Schollert. - Mit job er sat i spil i forbindelse med et job i Jylland, og det har jeg meddelt, at jeg ikke er interesseret i. I bund og grund er lønnen for ringe til, at man vil flytte land og rige rundt, siger han. Med kun to år tilbage til pensionen kan Axel Schollert dog ikke så godt sige nej, hvis han bliver beordret til at tage afsted. Det vil koste pensionen, så i værste fald må han flytte og se glad ud, indtil det er overstået. Familien får han dog ikke med. - Jeg har en knægt på 16 år, og han frygter for, at han skal gå i 10. klasse i Vestjylland. Han ved godt, at når man kommer derover, så er der et sprog og en kultur til forskel. Tingene foregår lidt hurtigere i København end i Jylland, siger han. Den holdning deler de fleste af kollegaerne. Godt nok er de soldater, men de har også en familie og et liv, som de ikke gerne forlader. Søren Gade understreger, at han ikke flytter folk for at genere dem, men hvis ikke de flytter frivilligt, så har han redskaberne til at flytte dem. - En del af det at være ansat i forsvaret er, at du kan blive beordret til at flytte tjenestested. Det skal selvfølgelig ikke misbruges, men nu er det nødvendigt på grund af den her aftale, siger han. Mennesket først I Centralforeningen for Stampersonel (CS), som er medarbejderorganisation for en stor del af de berørte, er man nervøs for, at det bliver nødvendigt med for meget tvang. CS er helt med på, at der skal omstillinger til, men bruger deres kræfter på at tale for, at det skal være mennesker, der er i fokus – også i militæret. - Jeg støder tit på den opfattelse, at folk i militæret er der, fordi de brænder for det. Det er de, men det er også et arbejde. Folk går til det med ildhu, fordi der er et godt job, men der er også andre ting der vejer tungt. Det kan være svært at flytte fra Sjælland til Jylland, hvis du har etableret dig med familie og hus, siger informationschef i CS, Karl Vilhelm Christiansen. Forsvarets organisationer har indgået en aftale med ledelsen om flytningerne, men selvom det er en god aftale, så forudser CS, at mange af de bedste folk vil forlade forsvaret – simpelthen fordi det er dem, der kan. - Det er især folk i 30'erne med tekniske kompetencer, som overvejer det. Mange af dem har gode chancer for at få et andet arbejde, og de vil gerne blive på Sjælland, fordi de har stiftet familie og købt hus, siger Karl Vilhelm Christiansen. Hos Axel Schollert er det netop hus og familie, som folk snakker om. Ægtefællerne har i mange tilfælde et godt arbejde, og det kan blive svært at finde et lignende i et udkantsområde i Jylland. - Søren Gade har ikke sagt noget om, at han kan garantere gode job til ægtefællerne. Esbjerg Centralsygehus kan jo ikke lige pludselig ansætte tre nye oversygeplejersker eller en ny leder af børneafdelingen, siger han. Slut med javel I CS oplever de for tiden flere udmeldelser end normalt. Endnu har organisationen ikke overblik over, hvor mange der vil sige op, men den danske Jens siger ikke længere bare javel. - Du møder stadig ildspyende oberster, som mener, at hvis man er i forsvaret, så skal man gøre, hvad der bliver sagt, men det er en forældet holdning. Trods den gode aftale, så er jeg sikker på, at der stadig er mange, der vil stoppe, siger Karl Vilhelm Christiansen. Søren Gade forsøgte også at tage et spring ind i den nye tid, da forliget skulle føres ud i livet. Han undersøgte muligheden for at lave et virtuelt forsvar, hvor folk blev hvor de var, men bliver samlet i cyberspace, men det ville ikke give den ønskede synergi, sagde eksperterne. Derfor skal flyttebilerne køre i en lind strøm over Storebælt, og minister er optimist. - Det er et forlig, der skal implementeres over fem år, så jeg tror på, at det er færre, der kommer i klemme, end folk frygter. Der er mange, der går på pension, og det skal ikke laves i et hug, siger Søren Gade. Optimismen er svær at genfinde på Sjælsmark Kaserne, hvor tiltroen til politikernes gode intentioner med den største omlægning af forsvaret siden 2. verdenskrig, kan ligge på et meget lille sted. - Det her er kassetænkning af rang. Man ønsker at skille sig af med de ældre, så man kan ansætte unge mennesker, der er meget billigere, lyder svadaen fra Axel Schollert.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...