Forsvars-profil tæt på at være klar igen

Fodbold 6. september 2002 08:00

AALBORG: Forsvarsspilleren Allan K. Jepsen fra AaB's superligahold nærmer sig atter kampformen, efter at en fibersprængning har holdt ham ude af såvel normal træning som kamp i et par uger. Torsdag bestod han hovedparten af den test, der skal afgøre, om han bliver spilleklar til udekampen mod OB på onsdag. - Han mærkede intet til skaden i går. Lørdag tester vi ham med lange sprint og hårde spark. Klarer han også det, så kan han indgå i normal træning fra mandag, og dermed er han så også inde i billedet til OB-kampen, oplyser AaB's cheftræner, Poul Erik Andreasen. Under torsdagens to træningspas måtte han spare midtbanespilleren Stefan Schmidt, som døjede med smerter efter et trælår, han pådrog sig under onsdagens træning. - Vi håber dog, at han allerede kan træne med lørdag igen, noterer AaB-træneren, som i går også måtte undvære klubbens unge forsvarskomet, Martin Pedersen, på grund af den vabel på højre hæl, som kostede ham et afbud til aftenens U21-landskamp mellem Norge og Danmark i Drammen.OM

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...