Forsvars-profiler valgt fra

Fodboldlandsholdet 30. september 2002 20:30

Landstræner Morten Olsen har valgt konsekvent at se bort fra flere forsvarsprofiler til EM-kvalifikationskampen den 12. oktober mod Luxembourg. Således er Martin Laursen, Steven Lustü og Per Nielsen siet fra den trup, der hentede 2-2 i den første EM-kvalifikationskamp mod Norge. I stedet er der i 20-mandstruppen givet plads til hele ni spillere, der kan udfylde de forreste pladser på banen - deriblandt Superligaspillerne Michael Johansen fra AB og Thomas Røll Larsen fra FC København. - Martin Laursen og Steven Lustü er valgt fra af taktiske hensyn og ikke fordi, de blev kritiseret efter kampen mod Norge. Vi skal møde Luxembourg, som formentlig vil stå kompakt i forsvaret, og så er det logisk nok, at vi skal bruge andre spillertyper længere fremme på banen, sagde Morten Olsen efter offentliggørelsen af truppen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...