Forsvarsaftale med USA underskrives i Grønland

USA's udenrigsminister, Colin Powell, og udenrigsminister Per Stig Møller underskriver i Grønland et opdateret version af forsvarsaftalen fra 1951

KØBENHAVN: Den lille fåreholderbygd Igaliku i Sydgrønland har gennem nogen tid stået på den anden ende for at gøre klar til en underskriftceremoni med prominente besøgende på fredag. USA's udenrigsminister, Colin Powell, flyver ind fra USA for at mødes med sin danske kollega, Per Stig Møller (K), der kommer med fly fra Danmark og med Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Tuusi Motzfeldt i dennes hjembygd. Med et opbud af sikkerhedsfolk, der er helt usædvanligt for den lille bygd med under 50 indbyggere, skal de tre underskrive den samling af aftaler, som Danmark, Grønland og USA blev enige om i foråret for at kunne imødekomme den amerikanske anmodning om en opdatering af Thuleradaren. Til gengæld har Danmark og Grønland opnået en række indrømmelser. Aftalekomplekset, der skal skrives under, har tre elementer. Det består dels af en opdatering af Forsvarsaftalen af 1951, dels en erklæring om økonomisk/teknisk samarbejde mellem USA og Grønland samt endelig en erklæring om samarbejde om miljø i Grønland. Tillægsaftalen til Forsvarsaftalen af 1951 afspejler, at forholdene har ændret sig siden den tid, da Grønland var koloni, og Den Kolde Krig rasede. I dag anerkendes Grønland som en ligeværdig del af Rigsfællesskabet med udstrakt hjemmestyre, hvorfor da også Josef Motzfeldt er medunderskriver. Der er dog intet i aftalen, der entydigt giver Grønland vetoret i spørgsmålet om anvendelsen af Thule Air Base i det amerikanske missilforsvar. Til gengæld lægger aftalen op til et mere ligeværdigt forhold mellem Danmark og Grønland i udenrigspolitiske spørgsmål. Der gik kludder i sagen, fordi Danmark uden at have sit grønlandske bagland med sig i november 2002 meddelte USA, at man var parat til at behandle en anmodning fra USA om tilladelse til opgradering af radaren i Thule. Den anmodning kom godt en måned senere, men beslutningen trak ud. Anmodningen kunne have være besvaret med et ja, men det blev det ikke. Til gengæld indledtes en lang række dansk-grønlandske forhandlinger med høringer og debatter i både Folketinget og Landstinget. I sommeren 2003 blev den dansk-grønlandske forslag til en aftale præsenteret for amerikanerne. I april i år kunne udenrigsminister Per Stig Møller glæde sig over at være nået til enighed med Grønlands Landsstyre om en ajourføring af Forsvarsaftalen af 1951. Kravet fra grønlandsk side havde oprindelig været en helt ny forsvarsaftale, men det, indså man, var ikke muligt. Den 19. maj tilsluttede USA sig den ny aftale, der sammen med de to øvrige aftaler nu skal skrives under i Igaliku. Erklæringen om det økonomisk/tekniske samarbejde skal danne den organisatoriske ramme om det samarbejde med USA, der skal sikre, at også Grønland opnår fordele ved den amerikanske tilstedeværelse i landet. Det kan handle om samarbejde om forskning, teknologi, energi, miljøspørgsmål, uddannelse, turisme, planlægning af lufttrafik og handel. I den forbindelse skal der oprettes en fælles komité, som skal stå for samarbejdet om alle sager af fælles interesse inden for rammerne af aftalen. Miljøaftalen betegnes som en tidssvarende og fremtidssikret aftale, der vil være i stand til at holde USA fast på et miljøansvar her og nu og i fremtiden i tilfælde af en eventuel afvikling af Thule Air Base. Flere steder i Grønland er der tydelige spor af tidligere militære aktiviteter, og de skræmmer, da Grønland selv ikke har store chancer for at få ryddet op i fortidens synder. - Det er noget fjolleri, at de aftaler først bliver skrevet under nu. Det kunne være sket for længe siden, hvis ikke det var fordi det siddende landsstyre havde krævet en ny forsvarsaftale af amerikanerne. siger landstingsformand Jonathan Motzfeldt og tilføjer: - Det vil aldrig kunne lade sig gøre, og det skulle Josef Motzfeldt og hans parti (IA, red.) havde indset for længe siden. /ritzau/