Forsvarschef i modvind

I skudlinjen.

jes­per HELS­Ø, for­svars­chef, har igen måt­tet for­kla­re sig.
Foto: Jonathan Bjerg Møl­ler/Pol­fo­to

jes­per HELS­Ø, for­svars­chef, har igen måt­tet for­kla­re sig. Foto: Jonathan Bjerg Møl­ler/Pol­fo­to

Forsvarschef Jesper Helsø er endnu en gang kommet i mediernes søgelys. Denne gang i forsøget på at neddæmpe kritik fra hærens ledelse Forsvarschef Jesper Helsø finder lykken i glimt ¿ grillen i sommerhuset, ture på stranden og konstateringen af at "koncernledelsen" er enig og med på, hvad han gør. Men torsdag morgen skyggede selv samme ledelse for generalens lykke. Oberster i hæren klagede over soldaters indkvarteringsforhold på landets kaserner. I JydskeVestkysten berettede en oberst om, at soldaterne sover på 10 til 15 mandsstuer, mens luftvåbnet har nye enkeltmandsstuer med fladskærm. Reaktionen fra forsvarschefen kom prompte. ¿ Jeg havde gerne set, at obersten også havde været opmærksom på, hvem der havde roteret hans folk frem og tilbage til Afghanistan. Det er faktisk flyvevåbnet. De leverer varen hver gang, at vi beder om dem, lød det fra Jesper Helsø til Ritzau. Men generalens forsøg på at få hærens chefer til at dæmpe deres kritik af forskelsbehandling i forsvaret fik den modsatte effekt. Oberst Lars Møller fra Hærens Kampskole beskyldte i et senere interview med Ritzau Jesper Helsø for at tale usandt. ¿ Det er ikke rigtigt, at flyvevåbnet roterer de danske soldater. Det ville være helt logisk, hvis det var sådan, for så havde vi da noget gavn af dem. Men det er desværre ikke tilfældet, sagde han og understregede, at han udtalte sig som privatperson. ¿ Vi flyver derned med et flyselskab til Kabul, og så er det primært englænderne, der flyver os derfra til Camp Bastion. Det er ikke første gang, forsvarschefen er i sigtekornet. I januar 2006 søgte Jesper Helsø om rejsetilladelse til Estland for at "foretage drøftelser med den estiske Forsvarschef", som det lød i ansøgningen. Men han undlod at fortælle sin chef, forsvarsminister Søren Gade, at anledningen til turen var en privat vildsvinejagt ¿ støttet af den svenske våbenindustri, som havde tre sælgere med på turen. Da det efterfølgende kom frem, at turen havde handlet om mere og andet end drøftelser af et forsvarssamarbejde, måtte han da også inkassere det, eksperter betegnede som "en ordentlig næse". Forsvarschefen tog irettesættelsen til efterretning. ¿ Den tager jeg selvfølgelig til mig og konstaterer også, at der er ting, jeg skal være mere opmærksom på fremadrettet. Og det agter jeg selvfølgelig at gøre, lød det i et interview på Forsvarskommandoens hjemmeside.