Udland

Forsvundet fly: Genstand på 24 meter opdaget i havet

Satellitbilleder afslører to genstande i Det Indiske Ocean. Dårlig sigtbarhed gør eftersøgningen vanskelig.

Den største genstand, som er blevet opdaget i Det Indiske Ocean via satellitbilleder, er på 24 meter.

Men billederne er uklare, siger John Young, chef for nødberedskabet i Australiens marinesikkerhedsmyndighed (Amsa), på et pressemøde i hovedstaden Canberra.

Nye satellitbilleder har afsløret to genstande i havet ud for den australske vestkyst, og de kan stamme fra passagerflyet fra Malaysia Airlines, som har været forsvundet i snart to uger.

- Genstandene er relativt utydelige. For mig at se har genstandene en rimelig størrelse og er sandsynligvis overskyllet med vand og vugger op og ned i overfladen, lyder det fra John Young.

- Den største blev vurderet til at være 24 meter. Der er en anden, der er lidt mindre, tilføjer han.

John Young siger, at eftersøgningsarbejdet vanskeliggøres af dårlig sigtbarhed i området. Han understreger samtidig, at genstandene måske slet ikke har noget med passagerflyet at gøre.

Et fly er allerede ankommet til stedet, og tre andre fly følger efter for at undersøge, om genstandene stammer fra det forsvundne passagerfly, lyder det på pressemødet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst