Forsvundet østjyde fundet i god behold
En 56-årig mand, som var forsvundet ved Vorupør, er fundet igen

En redningshelikopter foruden redningsbåde fra Agger, Vorupør og Hanstholm var sat ind i eftersøgningen af en forsvundet mand.Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk
VORUPØR:En 56-årig mand fra Sydøstjylland er blevet fundet i god behold, efter både en redningshelikopter og tre redningsbåde var sat ind i eftersøgningen.
Sydøstjyllands Politi havde efterlyst den 56-årige efter hans bil var blevet fundet forladt ved havbadet i Vorupør.
Kort efter klokken 14 kunne eftersøgningen afblæses, da den 56-årige var blevet fundet i god behold.
Midt- og Vestjyllands Politi havde sat en eftersøgning i gang i og ved Vorupør og havde blandt andet rekvireret en redningshelikopter til eftersøgningen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.