EMNER

Forsvundne mil­li­oner

PANDRUP:En halv snes andre husejere kom lige som Kirsten og Niels Jørgen Sørensen alvorligt i klemme, da Jammerbugthuset sidste år gik konkurs. Dertil kom firmaets leverandører, heriblandt mindre håndværksfirmaer, der havde udført arbejde for firmaet. En frederikshavnsk tømrermester mistede alene mere end 200.000 kroner. Af den endnu ikke afsluttede boopgørelse fremgår det, at de såkaldte simple krav i boet, der er uden værdier, udgør 3,8 millioner kroner. Dertil kommer et krav på 430.000 kroner fra Lønmodtagernes Garantifond, der har måttet udrede den løn, som Jammerbugthusets ansatte i den sidste del af firmaets levetid måtte kigge langt efter. Ifølge advokatfirmaet Advodan, der er kurator på boet, vil der gå endnu op til et halvt år, før boet er endeligt gjort op.