Fortæl dig selv bedre - og bliv bedre

Charme, selvtillid og ... Sæt bare dig selv op på en piedestal, når du skriver en ansøgning eller er til jobsamtale. Når du skaber gode forventninger om dig selv hos andre mennesker, kan de nemlig ende med at blive selvopfyldende. 
Foto: Workbook Stock/Polfoto

Charme, selvtillid og ... Sæt bare dig selv op på en piedestal, når du skriver en ansøgning eller er til jobsamtale. Når du skaber gode forventninger om dig selv hos andre mennesker, kan de nemlig ende med at blive selvopfyldende. Foto: Workbook Stock/Polfoto

Igennem tiderne har mange sergenter i hæren fortalt (læs: råbt til) deres rekrutter, at de kan det dobbelte af, hvad de selv tror og det tidobbelte af, hvad deres mor tror - og det er faktisk noget om. Altså, at det vi faktisk kan præstere, hænger nøje sammen med, hvad vi selv og andre forventer af os. - Selvopfyldende profetier er forventninger, der bliver opfyldt på grund af selv samme forventninger. Betydning af disse profetier har en lang forskningstradition i både psykologien og økonomien, fortæller Jacob de Lichtenberg, som er cand.merc.psyk-studerende på Copenhagen Business School og underviser for dlb.dk. - Mennesker kan simpelthen ikke lade være med at skabe forventninger og danne stereotyper, og det har vist sig at have meget større betydning, end man måske lige skulle tro, forklarer han. Selvopfyldende profetier kom i fokus i økonomien, da der under 1930¿ernes depression i USA spredte sig et rygte om, at Last National Bank i USA havde stabilitetsproblemer, selvom banken var solvent. I løbet af få timer blev banken overrendt af kunder, som ønskede at trække deres penge ud, og på en dag gik banken fallit, da den ikke længere havde penge at arbejde med. Første indtryk huskes I psykologien blev der for alvor sat fokus på selvopfyldende profetier i slutningen 1960¿erne med Robert Rosenthals og Lenore Jacobsens forsøg med læreres forventninger til elever. - Inden lærerne mødte eleverne første gang, blev de i forsøget fortalt, at bestemte elever var ekstra dygtige, såkaldte ¿bloomers¿, mens de andre blot var normale. Selvom alle elever var valgt tilfældigt, endte de ¿dygtige¿ elever alligevel med at få langt højere karakterer end kontrolgruppen, siger Jacob de Lichtenberg. Effekten blev af Rosenthal kaldt for Pygmalion-effekten og har senere vist sig også at gælde dyreverdenen og organisatoriske sammenhænge Eksempelvis er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militære sammenhænge blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper. - Og nu er det så, at Rosenthals forsøg bliver rigtigt spændende. Det viser sig nemlig, at det ikke bare handler om, at nogle har høje forventninger - det har en effekt i sig selv, men effekten var ikke lige stor i alle klassetrin. Den var størst i de små klasser. Effekten er altså størst, hvis man endnu ikke har etableret, hvem man er i en bestemt sammenhæng. Og derfor påvirker forventninger en mere, når man eksempelvis skal starte i et nyt job. Og tager man Aschs klassiske studie af the primacy effect med i sine overvejelser, så bør man nøje overveje, hvordan man starter sin fortælling om sig selv, for folk har tendens til at huske de første indtryk bedst, forklarer Jacob De Lichtenberg. Han mener, at Pygmalion-, Galatea- og Golem-effekterne (se boks) er sandsynlige i forbindelse med den fortælling, man giver andre om sig selv - eller andre giver om en. - Kan man på en eller anden måde give folk, man møder, det indtryk, at man er kompetent og dygtig, vil de skabe større forventninger til en, som kan blive en selvopfyldende profeti. Man fortæller sig selv bedre og bliver bedre, siger Jacob de Lichtenberg og giver et eksempel: Er man ny medarbejder i en virksomhed, handler det om hurtigt at kunne give sin leder et indtryk af kompetence og dygtighed. Det handler om hurtigt at få fortalt om sine kompetencer, erfaringer og færdigheder for at skabe et godt førstehåndsindtryk. - At give et godt førstehåndstryk, der konsolideres af forventningerne, kan være baggrunden for mange af de personlige områder, der er fokus på i erhvervslivet, men som der ikke forskes direkte i nu, vurderer han. Positive følelser Cand. Psyk. Anders Myszak, som arbejder med såkaldt positiv psykologi, en teoretisk retning, der undersøger positive følelsers betydning i menneskets liv, finder tanken interessant. - Jeg synes, det er en plausibel antagelse, men det kræver en kæmpe forskning at dokumentere det. Positive følelser har en afgørende effekt på både individer og organisationers trivsel og præstationer. Men jeg kender ikke til konkrete undersøgelser, der dokumenterer, at man kan lægge de forskellige psykologiske effekter i forlængelse af hinanden. Primacy-effekten kommer jo fra kognitiv psykologi og handler om, at det første man hører også er det, man husker bedst. Men om man kan overføre hele det paradigme til komplicerede sociale forhold, er jeg ikke sikker på. Anders Myszak er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt at skabe værdsættende arbejdsmiljøer, der kan fungere som væksthuse for positive følelser ved at sætte den enkeltes oplevelse af mening og social anerkendelse i centrum. Han mener også, at det er absolut muligt og også meget logisk, at det hænger sammen, som Jacob de Lichtenberg mener. - Man siger jo, at ¿First impressions last¿, og selvom det bare er en folkelig talemåde, så er der jo ofte noget om dem. Og Pygmalion-effekten er grundigt dokumenteret, og den er i høj grad med til at forklare fænomenet. Det handler så bare om, hvordan man får lederen til at have høje forventninger til en. Personlig præsentation Hvordan gør du konkret? Det har Jacob de Lichtenberg også en række bud på. Kan man eksempelvis fortælle sig selv bedre igennem sin titel, sin uddannelse, sit udseende, indirekte image-sponsorering, at man er venner med andre dygtige og kompetente personer, sit ordvalg, sine tidligere oplevelser eller på andre måder give et indtryk af kompetence og dygtighed, er der større chance for, at man selv lever op til disse forventninger. - Man bør nøje overveje, hvordan man starter sin fortælling om sig selv. Selvfølgelig skal man ikke lyve eller fortælle urealistiske ting, der giver bagslag ved et indhug i ens troværdighed. Men hvis du vil blive lidt bedre, bør du starte med at stille dig selv i et godt lys. Man skal passe på, med at det ikke bliver praleri. Men hvis der er noget i det, kan man sende sit CV rundt, og skabe en god fortælling om sig selv. Sørge for at chefen siger noget godt, inden man starter, for andre folk vi gerne have at man lever op til det indtryk, de har af en. Og at det virkelig er noget, som man er begyndt at interessere sig for i erhvervslivet, er han slet ikke i tvivl om. - På nogle business-schools i udlandet har de indført et fag, der hedder personlig præsentation, som handler om, hvordan man tager sig ud, fordi det har så stor betydning for det efterfølgende karriereforløb. Der er jo også lavet flere forsøg, som viser, at mennesker, der ser godt ud, klarer sig bedre i næsten alle forhold. Når man så ved, at danske mandlige studerende på videregående uddannelser ifølge en undersøgelse fra 2007 i gennemsnit forventer 3.000 kr. mere i startløn, er det oplagt at spørge, om mænd har højere forventninger til sig selv? Og hvis de har, om de så - ifølge Jacob de Lichtenbergs forventningsmodel - også vil ende med at blive bedre - altså at være mere værd? - På sigt skal journalister holde op med at skrive om, at det er synd for mænd eller kvinder. Det skaber bare stereotyper. Mange undersøgelser viser, at der er langt større variation inden for kønnene, end mellem kønnene. Hvis du i stedet sammenligner selvværd med selvforventninger, vil du formentlig finde en meget klarere sammenhæng... Måske har mændene større selvværd, men der er som sagt meget stor forskel mellem mænd - og mellem kvinder.