EMNER

Fortæl sandheden om EU

Morten Messerschmidt (DF) hævder 21.10., at Danmark har en undtagelse for unionsborgerskabet,

MESSERSCHMIDT:Morten Messerschmidt (DF) hævder 21.10., at Danmark har en undtagelse for unionsborgerskabet, og at unionsborgerskabet i øvrigt er til stor gene for danskerne. Messerschmidt burde imidlertid vide bedre. Den undtagelse, som han ivrigt refererer til, er i virkeligheden en præcisering af, at unionsborgerskabet ikke må træde i stedet for det nationale statsborgerskab. Denne tilføjelse har efterfølgende vist sig at være fuldstændig overflødig for det var aldrig meningen, at unionsborgerskabet skulle træde i stedet for det nationale statsborgerskab, hvilket også blev præciseret af de øvrige lande i Amsterdam-traktaten. Årsagen til, at de danske politikere alligevel fandt det nødvendigt at få tilføjet denne "undtagelse", skal findes i den skræmmekampagne, som EU-modstanderne havde kørt op til afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Her forsømte de ikke en eneste mulighed for at foregøgle vælgerne, at traktaten var ensbetydende med den danske nations endeligt. Det har siden vist sig at være så langt fra realiteternes verden, som noget overhovedet kan være. I stedet giver unionsborgerskabet danske statsborgere mulighed for at søge bistand på samtlige EU-landes ambassader rundt omkring i verden samt at stemme ved lokale og regionale valg, hvis de er bosat i et andet EU-land. Messerschmidts indlæg er blot endnu et forsøg på at holde EU-modstandernes skræmmekampagne kørende. Her er EF-domstolen blevet deres nye trumf. I flere måneder måtte vi lægge ører til, at EU var udemokratisk og bureaukratisk. Alene på grund af Metock-dommen der kun vedrører under to promille af det samlede antal ansøgninger om familiesammenføring. Venstre er også uenige i denne afgørelse fra domstolen, men det er ikke ensbetydende med, at alt, hvad Domstolen foretager sig, er noget makværk. Tværtimod kan vi bl.a. takke Domstolen for gang på gang at have stillet sig i vejen når virksomheder og stater har villet plastre naturområder og den fælles europæiske kulturarv til med forurenende fabrikker og lossepladser. Alt dette glemmer Messerschmidt at fortælle vælgerne. Havde han imidlertid gjort det, ville det også stå klart, at han har en endog meget dårlig sag.