Natur

Fortæller om Sydamerika

BRØNDERSLEV:Torsdag 24. oktober holder FOF igen et spændende foredrag i Brønderslev Hallens store mødelokale med tilhørende lysbilleder der i billeder levendegør og fastholder naturens vidundere og menneskets barske vilkår. Et diasforedraget "Sydamerika - kontrasternes kontinent" er en spændende rejsebeskrivelse i lysbilleder, lyd og indtryk. Rasmus Krath fortæller om sine oplevelser om de ufattelige forskelle i både natur, kultur og historie. Han medbringer kunsthåndværker og jagtredskaber fra regnskovene og Andesbjergene. Rasmus Krath er også teatermand og spiller på nogle af Sydamerikas traditionelle musikinstrumenter, f.eks. panfløjte, charango og guitar, så der bliver noget for flere sanser denne eftermiddag. Udover de mange rejseoplevelser går Rasmus Krath i dybden med en række emner, der har præget hans rejse. - Af hensyn til arrangementets gennemførelse opfordres man til at tilmelde sig i god tid, understreger skoleleder Lene Knudsen.