Fortællinger i Fyret

Thy Teaters festival Teater på Kanten byder i aften på historiefortælling på Hanstholm Fyr. Det er Carsten Islington - der på sin usædvanlige brogede livsvej har virket som bl.a. skovhugger i Tyskland, filmanmelder i England, Silobygger i Sverige og Oliebisse i Saudi - der levere sine humoristiske historier med så megen indføling og timing, at man tror man er taget med på turen. Carsten Islington og Kasper Sørensen er medlemmer af Besttellers - Danmarks bedste historiefortællere - og begge underviser de i historiefortælling og storytelling, to nye og væsentlige begreber hos ledelsen i det danskerhvervsliv, hvor storytelling i ledelsesøjemed er et must. I år er Storytelling netop temaet i årets masterclass på teaterfestivalen. En god historie om firmaet, om hvordan vi skal nå fælles mål og hvilke værdier der er væsentlige, giver en langt større forståelse end firmaprofiler, tørt formulerede målsætninger og værdipunkter, som ingen kan se ind bag om.