Fortalt med animalsk varme

"Ukulele-jam"

"Ukulele-jam" udkommer i dag.
Litteratur 29. september 2011 06:00

Alen Meskovic er født i Bosnien i 1977, og han levede i Kroatien fra 1992 til 1994 i en lejr for fordrevne bosniere. I 1994 kom han til Danmark. I den delvis selvbiografiske "Ukulele-jam" fortæller pubertetsdrengen Miki i jeg-form om opholdet i lejren frem til sin flugt til Danmark. Ukulele er navnet på et forlystelsessted i den lille by, hvor lejren er. Her mødes byens unge, når de har penge. Miki er specialist i bands og kan et utal af idolernes numre udenad - og har selv succes med en tekst. Den deprimerede, men arrigt lidenskabelige far, der har måttet se sit livsværk gå til grunde, og som altid lytter til radioens nyheder, videregiver en leveregel til Miki: "Du skal tage det, du kan, mens du kan. For tiden går så forbandet hurtigt." Hvor alle andre forsøger at komme til Sverige eller Danmark eller blot ud af det tidligere Jugoslaven, har faderen sin filosofi: "Jeg skal ingen steder. Kun tilbage til mit eget. Jeg skider på Tyskland og Sverige og hele Vesten! Forpulede kapitalister! Jeg vil bare have det, der er mit. Ikke andet. Dem og deres humanitære …deres hum … dåser, for fanden!" Bogen fortæller anekdotisk og med en masse lune og underdrivelser om den trivielle hverdag i lejren, der er indrettet i et tidligere forfalden kroatisk feriecenter, om jagten på den andet køn, ofte med lidenskabens sejr over fornuften, og om den beundrede storebror Neno, der sidder i en serbisk fangelejr. Krigen rumsterer bestandig i baggrunden, og undertiden rykker den faretruende nær, mens teenagebørnene går og venter på, at der snart vil ske noget, men det gør der som regel ikke. Hverdagen går med bålfester ved stranden, drømmen om at blive en stor guitarist og scoring af piger, selvom der er bevæbnede soldater i skyttehuller i haven. Krigen er blevet en integreret del i en risikofyldt hverdag. De lærer i skolen patriotiske sange til partiets pris udenad, men interessen ligger i vestligt heavy metal. Angsten for krigen føler de nu og da, men tættest på er de religiøse divergenser mellem muslimer og kristne. Bogens centrale tema er den umyndiggørelse, der sker med personerne i lejren. Det var Aristoteles, der definerede frihed som fravær af tvang, og i lejren kan bosnierne ikke handle uden at være under en form for ydre tvang. De kan ikke handle frit - de umyndiggøres og deres selvværd spoleres. De er - som Miki - prisgivet de skiftende situationers indhold, som han ofte oplever som meningsløse og fyldt af absurditet, men Miki vil sit eget liv - han vil selv bestemme over det, og han gør det i lejren og hjemmet inden for de indskrænkede rammer, han må leve under. Og de bliver ham en dag for snævre: han flygter. Bogen danner et koncentreret tidsbillede med mange grelle virkninger og et fantastisk, ufanatisk førstehåndsbillede af livet i et land, splidagtigt med sig selv. Miki fortæller med en animalsk varme, så at man føler presset af organiske safter i hans fremstilling og man både smiler og forknyttes over hans beskrivelser og rappe dialoger med hidsige spændingsmomenter. Men hvor havde det været dejligt med et forklarende register over de mange forskellige minoriteter, der omtales i bogen. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Alen Meskovic: "Ukulele-jam" 394 sider, 299 kr. Gyldendal Udkommer i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...