Turisme

Fortelt til de store ambitioner

Isabella har succes med kæmpe-forteltet Forum

Interesse for campinglivet - ikke blot i Danmark, men i hele Europa er stærkt stigende. Samtidig er kravene til komfort og plads også stigende. Det har også den danske forteltfabrik Isabella i Vejle set. Et udtryk for det kom sidste år, da fabrikken lancerede det store fortelt med navnet Forum. Tilsyneladende har campisterne taget det store fortelt til sig, for efterspørgslen har oversteget udbuddet. Den fejl laver man ikke to gange i Allan Simonsens hjemby, og derfor vil produktionen til den kommende campingsæson blive forøget væsentligt. Markedets største Forumteltet er med sine 3,5 meter i dybden markedets største, men angiveligt ikke tungere, end at det kan bruges som rejsefortelt, og indrettes på mange forskellige måder. Campist-ønsker om større rejsefortelte har også fået Isabella til at udvikle et ultralet kulfiber stangsæt til Forummodellen. Det har fået betegnelsen Carbon X og vejer betydeligt mindre end de traditionelle stålstænger. Fleksibel front Den mest synlige nyskabelse i den nyeste version af Forumteltet er den fleksible front. Den kan blandt andet rykkes en meter tilbage, således at forteltet bliver 2,5 meter i dybden. Derved opstår en overdækket terrasse i hele forteltets bredde på godt en meter plus det store udhæng. Eller man kan nøjes med at rykke den ene af de to frontsektioner tilbage, og ved hjælp af en speciel rumdeler, der kan vendes enten til højre eller venstre, får man få en hyggelig lille læfyldt terrasse og en karnap i forteltet. Endelig hører det med, at der er døråbninger i både front og sider.