Fortiden vælter frem af mulden

Endnu en spændende jernalderboplads fundet på Ølsvej i Hobro

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkæologerne arbejder videre en uges tid endnu. På billedet Tina Rasmussen. Foto: Lars Pauli

HOBRO:Vore forfædres mere eller mindre tydelige spor efterladt for et par tusinde år siden vælter frem af mulden. Endnu en interessant boplads fra jernalderen er dukket op ved Hobro. Tidligere på året gravede arkæologer en spændende jernalderboplads ud på arealet ved Cemtec på Majsmarken i Hobro. Det nye fund ligger ved Ølsvej. Her skal kommunen snart anlægge et nyt boligkvarter. Før marker bliver til forstadsidyl har Nordjyllands Historiske Museum lavet en forundersøgelse. Kilometervis af såkaldte søgegrøfter blev gravet i et mønster på tværs af det 19 hektar store område. - Det er oplagt at undersøge området på grund af beliggenheden ved ådalen og tæt på en række gravhøje fra bronzealderen, siger arkæolog Lars Guldager, som i disse dage arbejder med skovl og pensel på den novemberkolde mark sammen med kollegaen Tina Rasmussen. Enestående boplads Jagten har givet bonus. For det første har museet fundet en usædvanligt velbevaret boplads, der menes at stamme fra perioden romersk jernalder. Foreløbigt er bopladsen dateret til cirka 200 efter Kr. fødsel. Undersøgelserne afslørede velbevarede gulve fra huse. Et enkelt sted kan man tydeligt se det rødbrændte ler, der indikere et ildsted. Ved siden af ligger en udhulede mortersten, hvor jernalderkvinden har malet kort til mel. Museumsinspektør Torben Sarauw fra Nordjyllands Museum har ansvaret for udgravningen. - Det er ret enestående, at bopladsen er så velbevaret. I nogle af husene ligger gulvet jo nærmest, som det blev efterladt for måske 1800 år siden. Desuden er der hele stenbrolagte gårdanlæg bevaret. Dem ser man ellers kun fra 1800-tallets små husmandssteder, siger Torben Sarauw Jernalderbopladsen er også noget særligt ved, at nogle meget tykke kulturlag - affaldslag - er bevaret. - Her er der mulighed for at finde store mængder keramik og andre genstande, siger Torben Sarauw. Marken på Ølsvej fortæller, at der i området har boet mennesker i flere forhistoriske perioder. Gravhøjene i nærheden tidsfæstes til ældre bronzealder. Men i det kommende villakvarter er der også fundet spor af en landsby fra yngre bronzealder omkring 500 før Kr. fødsel. Pladsen er dateret via potteskår, der er fundet i huller, hvor beboerne har gravet ler op og senere smidt affald i hullerne. Lerkar i grave Desuden udgraver arkæologerne i disse dage flere enkeltgrave, som dateres til romersk jernalder fra omkring år 0. Lars Guldager og Tina Rasmussen udpeger én af dem. Den mørke rektangel står tydeligt frem på en lysebrun sandbund. Det lysebrune er det oprindelige istidslag. - Det mørke er jorden fra graven, som jernalderfolket lavede, forklarer de. Kanterne af tre lerkar stikker op. Her har den døde formentlig haft offergaver eller forråd med til den sidste rejse. Ingen spor af den døde er bevaret. Stengulv eller grav? I alt er der fundet fire af disse grave. To af dem er dårligt bevaret, mens de to andre indeholder lerkar. Dertil kommer to stenforhøjninger, som arkæologerne i første omgang troede, var gulve i huse eller stenaffald fra marken. - Men de ligger på en måde, at der måske er tale om grave, der er belagt med et stenlag. Det er set andre steder, og derfor skal vi nu have undersøgte lagene under stenene, forklarer Lars Guldager.