Udland

Fortidens spøgelser hjemsøger krimtatarer

- Vi har brugt 25 år på at vinde ukrainernes tillid - nu skal vi begynde forfra med russerne.

Under Stalin blev tatarerne på Krim tvunget til at forlade deres hjem og alt, hvad der udgjorde deres tilværelse, og deporteret til Centralasien.

- Det er 70 år siden, at de sovjetiske soldater kom til tatarernes hjem uden for Simferopol, Krims hovedstad, og tvang dem til Centralasien.

- Nu er der mange, som frygter, at det vil ske igen efter folkeafstemningen, siger Sofija, som er en af de etniske tatarer på Krim, hvor de to millioner indbyggere søndag skal stemme om, hvorvidt de vil forblive en del af Ukraine eller tilslutte sig Rusland.

Mange krimtatarer har demonstreret og grædt åbenlyst forud for den omstridte folkeafstemning.

Den ældre kvinde, der er kurator på et museum og etnisk krimtatar, stivner, da hun skal fortælle om, hvordan hendes bedsteforældre blev deporteret af sovjetdiktatoren Josef Stalin for knap 70 år siden.

Det var den 18. maj 1944, at sovjetiske soldater omringede dem og sendte dem af sted som straf for, at de havde samarbejdet med Nazityskland i krigens første år.

- Russere på Krim begyndte at tage tatarernes huse og ejendomme, så snart de var væk, siger hun.

- Vi har brugt 25 år på at rejse os igen og vinde ukrainernes tillid. Nu ser det ud til, at vi skal begynde forfra med russerne, siger hendes kollega den 60-årige Salija Fatanjijeva.

Det er svært at vurdere, hvor stor en del af de to millioner indbyggere på Krim, som virkelig er glade for de russiske styrkers fremfærd.

Befolkningen er delt ud fra dybe etniske skillelinjer: Næsten 60 procent er russere, mens mindre end en fjerdedel er etniske ukrainere.

Modstanden mod russisk intervention er stærkest blandt de omkring 280.000 krimtatarer, en tyrkisk mindretalsgruppe, som ved Sovjetunionens opløsning i 1991 begyndte at vende tilbage til den ukrainske halvø.

Krims prorussiske myndigheder har lovet tatarerne politisk indflydelse og repræsentation i den lokale regering. Men nogle tatarer har modtaget anonyme trusler - blandt andet i offentlige transportmidler.

- Vi er tidligere blevet behandlet som fjender. Ingen ville have os, pointerer den 64-årige Sofija, som ikke ønsker at oplyse sit efternavn.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.