Fortidens synder kommer op i lyset

Vi rammes af fortidens synder, siger formanden for et af værkerne.

Jens Fogh-Andersen
Det rene vand skal gerne blive ved med at være rent, men det åbne spørgsmål er, hvor mange giftrester der er på vej ned gennem jordlagene til det grundvand, vandværkerne pumper op.Arkivfoto: Grete Dahl
Forurening 12. september 2011 21:45

- Egentlig kan vi ikke gøre ret meget andet end at krydse fingrene og håbe, at indholdet af rester af sprøjtegifte i vores vand ikke stiger yderligere. Det siger Kristian Bisgaard, formand for bestyrelsen for Doverodde Vandværk I/S, et af tre vandværker i Thy, hvor der er målt rester af sprøjtegifte. Både her og på det to andre vandværker, Skjoldborg Vandværk I/S og Thisted Vand A/S' vandværk i Vang, er resterne af sprøjtegifte langt under mindstegrænsen. - Mindstegrænsen for stoffet bentazon i en liter drikkevand er 0,1 mikrogram - hos os er det 10 gange under mindstegrænsen, siger Kristian Bisgaard. I lighed med vandværker mange andre steder i landet kan formanden for vandværket i Doverodde konstatere, at der findes spor af andre giftstoffer i vandet - også selv om mængderne er så små, at de hver for sig ikke er en sundhedsrisiko. Men netop spor af mange forskellige sprøjtegifte bør give anledning til bekymring, mener miljømediciner Helle Raun Andersen fra Syddansk Universitet. Hun siger til DR, at ingen har overblik over de mulige effekter, når flere forskellige sprøjtegifte, selv i små mængder, blandes sammen. - Selv om problemet i dag er lille, er det naturligvis noget, vi er meget opmærksomme på, siger Kristian Bisgaard. På hans liste over sporene af sprøjtegifte fra vandværket i Dover er navne som atazin og dinoseb. - Vi har to boringer, som er 40 meter dybe, men vi ved, at vandet løber til boringerne fra et meget stort område. Findes der rester af giftstoffer i jordlagene over det område, der leverer grundvand til vores boringer, så ved vi, at resterne af dem på et eller andet tidspunkt kan måles i vores vand. Men det, vi måler i dag, er et resultat af fortidens synder - og de står ikke til at ændre. Vand skal være rent Vandværket i Vang sorterer under Thisted Vand A/S. Her viste en analyse af vandet i august 2010 spor af 25 forskellige pesticider, blandt dem også bentazon, hvor mængden lå 10 gange under grænseværdien. Heller ikke de andre stoffer var tæt på grænseværdien. - Vandkvalitetsloven siger, at vi skal lave løbende analyser af vandet. Her er tale om langsom nedsivning til grundlaget, så det er den eneste måde vi kan følge udviklingen, siger Gro Heen, der deler Kristian Bisgaards opfattelse af, at vandværkerne er uden skyld i problemerne. - Vores eneste mulighed er at lukke en boring, hvis grænseværdierne overskrides, men vores udgangspunkt er også, at vand skal være både rent og ubehandlet, siger Gro Heen. Skal vandværkernes boringer sikres bedst muligt, er det en opgave for myndighederne. Indtil nu er en radius på 10 meter omkring en boring udvidet til 25 meter, hvor der ikke sprøjtes. - Men ingen ved nøjagtigt, hvor meget gift, der allerede er på vej gennem jordlagene til grundvandet, fortæller Gro Heen. Til gengæld har de kommunale myndigheder et ganske godt billede af grundvandsforekomsterne i et område og af, hvilke grundvandsforekomster, der forsyner en bestemt boring. - Den viden bruges blandt andet, når der skal gives nye miljøgodkendelser, siger Gro Heen, som med forbehold for ukendskabet til de giftrester, som allerede findes i jorden, vurderer, at der fremadrettet er styr på tingene. Blandt andet fordi der i dag er andre regler for landbrugets brug af sprøjtemidler end tidligere. - Men vil man have fuldstændig sikkerhed for grundvandsforekomsterne, er den eneste mulighed at ekspropriere jorden over dem. Men det er ikke noget, et vandværk kan tage initiativ til, siger Gro Heen og understreger, at der for de tre vandværkers vedkommende er målt meget lave værdier for indholdet af pesticid rester i vandet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...