Fodbold

Fortjent sejr til St. Restrup IF

SERIE 3 PULJE 17 Sørup-FC Ljiljan 4-3 SØRUP: Oven på sidste rundes sejr, var der lagt op til at FC Ljiljan ville tage skridtet op på den rigtige side af nedrykningspladserne gennem endnu en sejr. Men sådan skulle det ikke gå, da FC Ljiljans forsvar havde glemt dyderne med at lukke af med 4 mål imod til følge, og så gjorde det mindre at holdet angrebsmæssigt lavede de 3 mål, der burde have været nok til sejr. Med nederlaget er FC Ljiljan placeret næstsidst med 7 point, men holdet har kun 2 point op til Vejgaard, der er placeret lige over nedrykningsstregen. St. Restrup IF-Kongerslev IF 4-1 (4-0) 1-0 Allan Nicolajsen (straffe), 2-0 Tonny Simonsen, 3-0 Martin Hansen, 4-0 Allan Nicolajsen, 4-1 (straffe) FREJLEV: St. Restrup vandt en meget fortjent sejr over rækkens nok svageste mandskab. Hjemmeholdet var totalt spilstyrende i første halvleg, hvor RIF kom i front på straffesparksscoring efter bare 3 minutters spil. Efter pausen kom gæsterne længere frem på banen og fik reudceret på straffespark, men midtvejs i halvlegen faldt Kongerslev igen sammen, og RIF havde mod kampens slutning en række store chancer, der burde have medført yderligere scoring. - Vi har lidt problemer med at få spillerne til at arbejde meget hårdt, og derfor når anden halvleg aldrig de store højder, konstaterede RIF's spillende træner Tonny Simonsen efter opgøret. Gug B-Aars IK 5-0 (0-0) 1-0, 2-0 og 3-0 alle Morten Hell, 4-0 Dennis Jensen, 5-0 Lars Wagner GUG: Gug havde besøg af rækkens ubesejrede tophold Aars, der blev udsat for et yderst motiveret Gug mandskab, hvor hjemmeholdets Morten Hell lavede et ægte hattrick i anden halvleg. I første halvleg spillede Gug ganske fornuftigt, men med stor respekt overfor Aars mandskabet, hvorfor holdets udgangspunkt var mere defensivt end normalt. I pausen blev Gug mandskabet enige om, at Aars imidlertid var til at tale med, og fra anden halvlegs start fik Gug straks bedre tag om midtbanen. Morten Hell leverede sit store show med et ægte hattrick - 3 mål i streg i samme halvleg, Dennis Jensen fortsatte måscoringen med et hovedstødsmål inden Lars Wagner lukkede målfesten på et contraangreb. - Det var en fornøjelse i dag, alt gik op i en højere enhed, og vi spillede sæsonens hidtil bedste, konstaterede Gug træner Michael Andersen efter kampen. Dall/Ferslev IF-Aalborg Freja 3-1 (2-1) 1-0 Michael Hougaard, 2-0 Dennis Hjelm, 2-1, 3-1 David Rytter. DALL/FERSLEV: Hjemmeholdet startede som lyn og torden, og førte 2-0 efter bare 7 minutter. Derefter var der kun et hold på banen, da DFI kunne det hele - men kun til der var spillet et kvarter, så gik DFI totalt i stå, og holdet måtte love for sin målmand Kasper Østergaard. Han klarede flere 1 til 1 situationer, og var derfor den direkte årsag til at DFI fortsat var i front, da første halvleg blev blæst af. Pausen kom meget belejligt for DFI, der kom ude med nyt mod på fodboldtilværelsen efter pausen. Der var blevet rokeret lidt om på holdet, og Freja blev holdt stangen, mens DFI selv fik scoret en enkelt gang til sikring af 3-1 sejren. - Vi fik hanket op i os selv igen, fordi vi i år tror på vor egen styrke, konstaterede en tilfreds DFI træner Bo Svendsen efter kampen, der sendte DFI op på rækkens 3. plads, kun to point efter de to tophold Sebber IF og Aars. jeege