Fortroligt indblik

Klaus Rifbjerg: "Skiftespor"

Portrættet af to mennesker fanget i København i tredivernes slutning har forløst Rifbjergs inderste evne.Forside af bogen

Portrættet af to mennesker fanget i København i tredivernes slutning har forløst Rifbjergs inderste evne.Forside af bogen

Er vor tolerancetærskel så høj, som vi gerne ønsker at fremstille den? Rifbjergs lille, komprimerede roman er henlagt til København i tredivernes slutning. Den ubekymrede unge tysker Erich og den reflekterende englænder og forfatter George danner par i Berlin, men fornemmer, at jorden i nazi-Tyskland brænder under dem, fordi de er seksuelt afvigende. De forlader Berlin, og København bliver tilfældigt deres rejsemål. Det er en kold og trist by, de tager ophold i, og de møder heller ikke her forståelse. Erich lever en bekymringsløs præsenseksistens; han er én stor bekendelse til nuet og til livslysten og den evigglade diskontinuitet; for ham eksisterer begrebet "unatur" ikke, og hans tilværelse er båret af seksualitet, der ikke er ensrettet mod hans eget køn, alt er lige godt: Jeg er her, og jeg er her nu. Livet er godt nok, som det er. Han har ikke behov for at reflektere over det. George tænker langsigtet, og han har en slags modenhedens oversyn, der skaber en helhed ved at give hver ting sin plads i forståelse af dens relative berettigelse. Men han er besat af Erichs ungdom og sorgløshed. Han oplever danskerne som valne og triste, livet som ensrettet fra bebyggelser til mennesker: "Nej, trøstesløshed var ikke ordet, det hele virkede trods alt velpudset. Måske var det snarere en træghed, der stemte for brystet, en følelse af noget uflytteligt." Det var Leck Fischer, der formulerede dette livssyn med sin traurige romantitel "Det maa gerne blive Mandag". Han forsøger, mens han faktisk forholder sig eksklusivt over for hoben, at skrive for at skrive sig ud af sin situation og for at gøre sig fri, men det er, som er der ingen dækning for de ord, der kommer på papiret. Det sker i modsætning til Erich, der gerne går ind i den åndløse hverdag hos en cykelhandler. Han finder, at Erich i længden ikke kan give ham tilstrækkeligt, og en tidligere ven, William, kommer til København. Tilsammen føler de sig nok som en del af et hele, men i bund og grund står de udenfor; de er pariaer, og det er deres valg. Men sammen med den ældre William foretager George et afgørende valg. Ved siden af at være et portræt af to mennesker er romanen Rifbjergs klartskuende indblik i dansk miljø, samfundslivets hverdag og danskernes passive sind i tredivernes slutning, og det er denne dybe fortrolighed med stoffet, der endnu en gang har udløst Rifbjergs inderste evne. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Klaus Rifbjerg: "Skiftespor" 120 sider, 149 kr., Gyldendal. Udkommer i dag