Fortrydelsesret for hjemvendte flygtninge

En stor gruppe afviste asylansøgere får mulighed for at fortryde deres hjemrejse, hvis uroen i Irak ser for slem ud.

Bombe koster mange mange menneskeliv i Irak. Arkivfoto Foto: DIA HAMID/SCANPIX
EMNER 25. august 2007 22:59

En gruppe på 600 afviste asylansøgere fra Irak får en nødbremse, selv om de skriver under på frivilligt at rejse hjem til Irak. Hvis de synes, at situationen alligevel ser for urolig ud, kan de ombestemme sig. De danske udlændingemyndigheder er ved at afslutte den konkrete udformning af en politisk aftale, som skal tilskynde irakerne til at forlade Danmark frivilligt mod at få opkvalificerende uddannelse og økonomisk starthjælp i Irak. Det blev aftalt i maj mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra maj i år. Kontrakt skal skrives De afviste asylansøgere, som hidtil har nægtet at rejse, skal underskrive en kontrakt, som de i første omgang var nervøse over for, ifølge Dansk Røde Kors. Tidligere er kontrakten blevet lagt frem som noget meget forpligtende. Nu er det blevet en hensigts- erklæring, hvor irakerne skriver under på, at de ønsker at vende hjem og få repatrieringsstøtte og uddannelsestilbud, forklarer Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen i Dansk Røde Kors. - Hvis asylansøgerne ikke mener, at sikkerhedssituationen er sådan, at de kan vende hjem, så er der ingen, der kan tvinge dem hjem på baggrund af denne underskrift, siger Jørgen Chemnitz. - Det er blevet modificeret. Derfor kunne jeg forestille mig, at nogen vil sige ja til det her. Det har været en anstødssten for irakerne at forpligte sig til at vende hjem om et halvt år, når de ikke kender situationen, siger han. Samtidig er der fortsat ingen udsigt til, at irakerne kan tvinges hjem mod deres vilje. Myndighederne i Irak afviser at indgå en aftale med Danmark om at modtage deres egne borgere. Den danske regering koncentrerer sig om det kurdiske område i det nordlige Irak, hvor der er roligere end i den øvrige del af landet. I marts sagde regionens udenrigsminister, Falah Mustafa Bakir, til de danske aviser Information og Politiken, at der ikke er nogen forhandlinger med Danmark om at modtage irakere mod deres vilje. - Vi vil på ingen måde modtage asylansøgere, der bliver sendt hjem med tvang fra noget europæisk land, sagde udenrigsminister Bakir. Ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er der kontakt med myndighederne i det nordlige Irak. Ministeren ønsker ikke at svare telefonisk på, om kontakten kan kaldes forhandlinger, og hvornår hun regner med et resultat. I en e-mail fra sin særlige rådgiver siger hun: - Vi har løbende kontakt med de nordirakiske myndigheder om deres forpligtelse til at modtage irakiske statsborgere, der kommer fra Nordirak. - Der er tale om en god og konstruktiv dialog, men det siger sig selv, at den slags ikke kan foregå via medierne, skriver ministeren. Økonomisk starthjælp De afviste irakere skal have tilbud om i alt et års opkvalificering. Heraf kan højst ni måneder foregå i Danmark, mens resten skal foregå i Irak. Som økonomisk starthjælp til en ny tilværelse i Irak kan hver voksen få 30.000 kroner og hvert barn 15.000 kr./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...