EMNER

Fortsætter i 2004

LIVØ:Der bliver atter jazzfestival på Livø næste år. Forpagterparret Kirsten og Christian Schmith har allerede besluttet at gentage dette års succes i dagene fredag 30. juli-søndag 1. august 2004. - Jeg kan allerede nu sige, at det har været en god festival i år. Vi har haft så mange positive deltagere, der har lovet at vende tilbage næste år. De første reservationer er allerede noteret i bogen, fortæller parret, der i år for første gang alene var arrangører af festivalen, der blev holdt på Livø for ottende gang. Lørdagens brede program kulminerede i teltet, da Paul Harrison gik på scenen, og jublen fortsatte, da Finn Ziegler og Henrik Engqvist Orkester tog fat i instrumenterne. Aftenen sluttede med Vestre Gasværk og Seaside Jazzgang. Søndag bød på jamsession med bl.a. Dansk-Svensk Jazzforsyning og Seaside Jazzgang. Ingen ventetid Fra kommandobroen på færgen Mini I fortæller skibsfører Heinrich Hammerholt, at der generelt ikke har været ventetid på at blive fragtet til eller fra Livø under festivalen. - Vi har både fredag og lørdag sejlet til kl. 02, og hver aften er pladsen ryddet, som det hedder på vores sprog. Der har været en god spredning på festivaldeltagernes ønske om at komme ud og hjem, så Mini I har kunnet dække behovet.