Fortsat forringelse

Mens vi venter på vand- og naturplanerne - fortsætter forringelsen af miljøet. Et aktuelt eksempel er planerne om opdræt af saltvandsfisk i tanke på et areal ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

Ifølge forslaget til miljøgodkendelse, som Hjørring Kommune har udarbejdet, vil der årligt blive udledt 111 tons kvælstof - svarende til gylle fra 38.000 svin, direkte til Skagerrak. Det er en udledning, der er op til 18 gange større end den nuværende fra Hirtshals Rensningsanlæg. Danske vandområder er truet af menneskelig aktivitet. Især tilføres både vore ferske og salte vande alt for meget næringsstof -hovedsagelig fosfor (P) og nitrat (N). Tilførslerne stammer først og fremmest fra landbrug og spildevand fra husholdninger og industri. Spildevandets skadelige virkninger er igennem de seneste 20-30 år reduceret væsentligt igennem en effektiv - men kostbar rensning, mens landbrugets udledninger, på trods af diverse planer, desværre endnu ikke er reduceret nok. Resultatet af forureningen er tydelig alt for mange steder. F.eks. ser vi i varme perioder stor opblomstring af alger og iltsvind, som forringer vilkårene for det øvrige liv i vandet og ødelægger badevandet ved vores kyster. Adskillige fiskebestande i de indre farvande – herunder Limfjorden – er kollapset fuldstændig. Skal dette forandres skal vi handle nu og nedsætte udledningerne af bl.a. næringsstoffer. EU er klar over dette. 22. december 2000 trådte fællesskabets Vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at beskytte og forbedre vandområdernes miljøtilstand igennem begrænsning af tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Konkret betyder Vandrammedirektivet, at de danske myndigheder inden 2015 skal sikre, at danske vandløb, søer, kystvande og grundvand har "god økologisk tilstand". Målet skal hovedsageligt nås igennem de såkaldte Vand- og Naturplaner. Ambitionen er, at første generation af planerne skal ligge klar i december 2009, men denne tidsplan er allerede ved at skride. Ifølge den oprindelige plan skulle der 22. december 2008 offentliggøres forslag til konkrete planer, men Regeringen valgte i sidste øjeblik at udskyde denne offentliggørelse, - angiveligt fordi man ønsker at koordinere indsatsen omkring Vand- og Naturplaner med regeringens strategi for ”Grøn Vækst”. De analyser, der ligger til grund for Vand- og Naturplanerne, levner ingen tvivl om, at der er behov for stramninger med hensyn til udledninger af næringsstoffer. Og det er måske derfor, at der spores stor interesse for at få projekter miljøgodkendt efter de nugældende regler, mens regeringen tilsyneladende tøver med den nødvendige planlægning. Et eksempel herpå er formentlig fiskefarmen i Hirtshals, hvor ansøgerne påberåber sig ret til behandling efter de nugældende regler for miljøgodkendelse af forurenende virksomheder. Set fra ansøgerens synspunkt er der god grund til det, for der er sandsynligvis massive stramninger i vente inden for kort tid. I forbindelse med ansøgningen er der udarbejdet en Vurdering af Virkninger for Miljøet (VVM-redegørelse). Denne viser, at udledningen vil medføre negativ påvirkning af kystmiljøet ud for Hirtshals. Spildevandet skal udledes tæt på et stenrev med meget høj naturværdi. Revet (Knudegrund) er beskyttet efter EU’s Habitatdirektiv (og er et såkaldt Natura2000 område), hvilket betyder, at det ikke må påvirkes negativt af menneskelige aktiviteter. Revet er desværre allerede udsat for tilslamning fra Hirtshals rensningsanlæg, og udledning af yderligere 87 tons organisk materiale fra akvakulturanlægget samt 111 ton kvælstof årligt vil med stor sandsynlighed forværre situationen. I VVM-redegørelsen er der naturligt nok stor fokus på netop Knudegrund. Og påstanden i redegørelsen er, at strømforholdene vil medføre, at store dele af forureningen ledes i nord/øst gående retning og altså væk fra revet. Men dermed vil forureningen strømme op i Tannis Bugt og ind i retning af de meget værdifulde badestrande, der ligger i området. I miljøredegørelsen nævnes, at dette vil medføre en risiko for øget algevækst. Målinger viser da også, at mængden af planteplankton allerede med de nuværende udledninger er problematiske, -hvilket ved Skagerrakkysten især kan opleves i sommerhalvårets varme perioder. I en artikel i Nature Geoscience (refereret i Nordjyske forleden dag) nævnes ydermere, at et stigende antal døde zoner i kystnære områder først og fremmest skyldes udledninger af næringsstoffer i kombination med den globale opvarmning. Dette gør ikke udledning fra fiskefarmen mindre betænkelig. Ansøgeren om udledningen fra fiskefarmen mener derimod, at udledningen ikke kan være et problem, idet der jo udledes til den ”robuste” recipient Skagerrak. Men man har tilsyneladende glemt, at fortidens løsning på forureningsproblemet ved at fortynde ikke er den rigtige. Og man er åbenbart heller ikke opmærksom på, at strømningsforholdene gør, at det ikke er det store og dybe Skagerrak, der er recipienten, men et stenrev og et lavvandet kystområde. På den beskrevne baggrund er det i høj grad risikabelt, hvis Hjørring kommune giver tilladelse til udledning fra fiskefarmen nu. Stramningerne i de nært forestående Vand- og Naturplanerne kan nemlig meget vel påføre projektet en efterfølgende reduktion af udledningerne, eller måske medføre at hele ”udledningskvoten” bliver opbrugt, således at andre virksomheder ikke kan få udledningstilladelser. For målet i Vandrammedirektivet er sat, og det er vel at mærke bindende over for EU. Gives der derfor her i 11. time tilladelser til nye store udledninger, som i tilfældet med Akvakulturanlægget i Hirtshals, bliver vejen til målet i 2015 både hårdere og vanskeligere at nå. Interessen for vores natur er stor, og er hovedårsagen til, at Nordjylland er et meget attraktivt sted for turister, hvilket Hjørring Kommune da også sander i bl.a. kommunens strategiske handlingsplan. Naturligvis skal vi leve af andet end turisme, og i den forbindelse kan der selvfølgelig opstå konflikter, hvor der skal ske en afvejning af økonomiske og miljømæssige interesser. Men målet må være, at det sker på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. Og når det gælder en fiskefarm, som skal anlægges i forbindelse med et fiskeriforskningscenter, må det da være indlysende, at man som det første udvikler en teknologi, der kan rense spildevandet, frem for at lede stærkt belastende spildevand direkte ud i det kystnære farvand. Følger vi ikke den strategi, ødelægger vi vores allervigtigste aktiv, nemlig naturen, og det kan ingen industriel udvikling kompensere for.