Fortsat nummer et

} TOPHOLD: Aabybro IFs fodboldhold i serie 2 bliver ved med at trække fra forfølgerne og vandt 4-2 over Sindal en for lille sejr. Spillerne viste denne gang en bedre indstilling, oplyser træner JanWerther.AaIF kom foran, da Kim Lindegaards indlæg blev rettet af til et selvmål, og JacobJensen øgede inden pausen, mens Andreas Andersen leverede en stor redning, og i den anden ende skød Johnny Søgaard bolden på stolpen. I 2. halvleg blev det 3-0 ved JacobSørensen efter hjørne, og Lasse Kristensen headede bolden i mål efter et langt indkast.I det sidste kvarter scorede Sindal to gange. ChristianAabech, JohnnySøgaard og Martin Frøstrup brændte store chancer. } VIGTIG SEJR: Gjøl GBs fodboldhold i serie 4 vandt med 4-2 over Hune en vigtig sejr i kampen om at komme yderligere væk fra bunden. Hune kom dog foran på selvmål efter bare tre minutter. Men GGB satte pres på og fik udlignet ved Ole Ravn og kom foran inden pausen ved Kenneth Svendsen. Han har fået gang i målscoringen og øgede til 3-1 på oplæg fra indskiftede Brian Poulsen, der selv scorede til 4-1, inden Hunes reducering sidst i kampen. GGB spiller den udsatte kamp mod Moseby i aften.