Fortsat pæn optimisme

{ KØBENHAVN: Konjunkturerne peger fortsat opad i de vigtigste erhverv, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Industriens forventninger er faldet en anelse fra 10 til 9 - men peger stadig mod flere ordrer, øget eksport og en svagt stigende beskæftigelse. I servicesektoren er tallet faldet en anelse, men det er stadig på et meget højt niveau. Og i byggeriet er forventningerne på et usædvanligt højt niveau. Hos Jyske Bank finder man budskaberne glædelige. Men samtidig advarer banken om, at det kan blive svært at finde den nødvendige arbejdskraft med en faktisk ledighed på under 110.000 personer./ritzau/