EMNER

Fortsat politisk mummespil

Tak til NORDJYSKE Stiftstidende, der tør formidle også de mere ubehagelige sandheder. Senest (6.4.) har bladet med Tom Elkær-Hansens indlæg om demokratiets situation i dagens Danmark ramt et virkeligt ømt punkt.

"Mummespil", kalder Elkær-Hansen det, vort højtbesungne demokrati er ved at udvikle sig til, og deri har han, efter undertegnedes mening, ret et uhyggeligt langt stykke hen ad vejen. Det hele drejer sig efterhånden om "spin" eller på mere almindeligt dansk, om at stikke befolkningen blår i øjnene for at få de nødvendige stemmer til at ride egne kæpheste. Hvordan tør vi egentlig lade landets fremtid bestemme på den måde? Tag nu den uomgængeligt nødvendige velfærdsreform. Mummespillet er allerede i fuld gang. Det har de forskellige ungdomsorganisationer straks set, og de har fat i en lang ende, når de påpeger, at regeringens udspil lader de ældre slippe betydeligt lettere end specielt den uddannelsessøgende ungdom. Imidlertid rækker skævheden i regeringsudspillet langt videre. Vi skal have flere i beskæftigelse, siger forslagsstillerne, men det, udspillet reelt handler om, er at få flere ud på arbejdsmarkedet, hvilket bestemt ikke er det samme. Forøgelsen af arbejdsstyrken – arbejdskraftreserven, taler Venstre-folk, formentlig af vanvare, hyppigt om - foreslår regeringen opnået ved tvang – specielt gennem økonomisk påtryk – bestemt ikke ved hjælp af tilbud. Således betænker de fremlagte forslag stort set ikke, om den ekstra tilgang af arbejdskraft nu også kan finde varig beskæftigelse. Regeringsudspillet udmærker sig ved sine åbne ender. I situationer uden den økonomiske medgang, vi har i dag, og de kan jo ikke undgå at komme, vil det øgede udbud af arbejdskraft ikke blive mødt med flere jobs. Reformforslagets mange tiltag resulterer i ekstraordinært stigende arbejdsløshed, måske lønnedgang og i al fald – velfærdstab – og hvor bliver alle de sparede penge, der skulle bruges til at finansiere reformen, så af. De vil slet og ret ikke være der, hvilket nødvendiggør andre besparelser – i relation til de ældre, syge og uddannelsessøgende – og et yderligere – velfærdstab. Her nytter det ikke, at regeringstoppen fyrer det ene blålys af efter det andet og taler om: "Fremtidssikring" af velfærden og en "langtidsholdbar" reform, når det, der er tale om, dybest set er en demontering af vort velfærdssystem, så de økonomiske frisvømmere kan boltrer sig. Regeringens udspil til en velfærdsreform er intet andet end Venstres liberalistiske projekt, krydret med Dansk Folkepartis noget autoritære holdning – mere eller mindre effektivt formummet.