Fortsat strid om motorbane

Lokalpolitik 14. september 2002 08:00

HADSUND: Motorklubben i Hadsund må fortsat konstatere, at en afklaring af klubbens fremtid er et stridsspørgsmål imellem politikerne i økonomiudvalget og teknisk udvalg. Nu træffer byrådet dog formentlig en afgørelse på sit møde 19. september. Hadsund Motorklub har ønsket at få en langtids-lejekontrakt i stand med kommunen, efter at den hidtidige kontrakt var udløbet, sådan at klubben for øjeblikket kan siges op med et halvt års varsel. Det er ikke foreneligt med de investeringsplaner, klubben har, men teknisk udvalg var ikke indstillet på at indgå en ny aftale og signalerede, at man synes, at klubben skal finde et nyt sted af være for ikke at genere eksisterende og kommende boligområder. Det underkendte økonomiudvalget, hvorefter teknisk udvalg kunne gå med til at forlænge lejekontrakten til 2009. Det kan klubben dog ikke bruge til noget, synes økonomiudvalget, der indstiller til byrådet, at en ny lejeperiode skal være mindst 12 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...