Skolelukninger

Fortsat sværdslag omskolepolitik

THY:Børne-, familie- og kulturudvalget under Thisted Byråd nåede ved sit møde i går endnu ikke frem til en enig indstilling til, hvad der skal ske med skolestrukturen i Thisted Kommune. Udvalget tager nu udgangspunkt i en fremtidig skolestruktur, der er perspektivrig og holdbar - og kan gennemføres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Der tænkes altså ikke besparelser i første omgang. Men udvalgsformand Preben Dahlgaard (R) udelukker ikke enkelte skolelukninger. - Vi tager udgangspunkt i distriktsmodellen, men vi søger samtidig et kompromis mellem de oplæg, der har været fremme, siger Preben Dahlgaard lidt kryptisk. Udvalget mødes igen den 6. juni og skal være klar med en indstilling til økonomiudvalgsmødet den 12. juni, sådan at byrådet kan tage stilling den 19. juni. @Byli.9.special.bund:Af Lone Lærke Krog lone.laerke.krog@nordjyske.dk