Fodbold

Fortuna delte med guldrivaler

Sæsonens første møde mellem Fortuna Hjørring og Brøndby blev en uskøn forestilling, som meget passende endte uafgjort.

Chichi Igbo bragte Fortuna Hjørring foran 2-0 i topopgøret hjemme mod Brøndby. Fortuna vandt kampen 2-1.
Foto: Hans Ravn.

Chichi Igbo bragte Fortuna Hjørring foran 2-0 i topopgøret hjemme mod Brøndby. Fortuna vandt kampen 2-1. Foto: Hans Ravn.

2-2 stod der på måltavlen efter sidste fløjt på Hjørring Stadion efter en kamp, hvor gæsterne startede bedst i begge halvlege, men hvor Fortuna-pigerne viste god moral og kom tilbage. Kampen var dog langt fra nogen fodboldmæssige flot oplevelse, men bød til gengæld gennem alle 90 minutter på hård fight. - Jeg havde ikke forventet nogen flot kamp, og det blev det jo heller ikke. Det er tydeligt at se, at vi er lidt rustne rundt omkring, og det er der en god forklaring på for mange af de afgørende spillere, har ikke spillet kamp i seks uger på grund af EM-pausen, så vi kan godt leve med det ene point, når vi nu var bagud to gange, siger Fortunas cheftræner Flemming Nielsen.