Fortuna Hjørring får halv hjemmebane

HJØRRING:Det er nu helt afgjort, at Fortuna Hjørring får halv hjemmebane i kvindernes pokalfinale i fodbold. Kampen skal nemlig spilles på Aalborg Stadion. Det sker St. Bededag fredag 22. april kl. 13. Både Fortuna Hjørring og Brøndby havde ønsket at spille finalen på egen hjemmebane, men de to klubber kunne altså enes om Aalborg Stadion, og det har Dansk Boldspil Union nu sagt ok til, fortæller formanden for Fortuna Hjørring, Jette Andersen.