Fortuna Hjørring overhaler Brøndby

Fortuna Hjørring slog OB, mens Brøndby IF tabte til Skovbakken

Fortuna Hjørring. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>(C)Kim Dahl Hansen</i>

Fortuna Hjørring. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen (C)Kim Dahl Hansen

ODENSE:Fortuna Hjørring vandt årets første slutspilskamp, da de søndag eftermiddag besejrede OB med 3-2 på udebane.

Topholdet Brøndby tabte samtidig 1-0 på hjemmebane til Skovbakken.

Dermed overhaler Fortuna Hjørring konkurrenterne fra Brøndby og nu indtager nordjyderne 3F Ligaens førsteplads.

Kom hurtigt bagud

Det startede ellers skidt for Fortuna Hjørring, der allerede efter ni minutter kom bagud til hjemmeholdet OB. Et indlæg fra venstre side endte hos Tenna Kappel, som bragte fynboerne foran 1-0.

Resten af halvlegen pressede de gæstende nordjyder på, men flot målmandsspil af OB-keeper Sarah Jacobsen sikrede hjemmeholdet en pauseføring på 1-0.

I anden halvleg fik Fortuna-spillerne endelig hul på bylden. Det skete, da Signe Bruun skubbede en ripost let indover stregen til udligningen 1-1.

Sejren i hus i 2. halvleg

Lige efter kunne Sofie Junge bringe gæsterne på 2-1 efter en dribletur gennem OB’s forsvar.

Med lidt over ti minutter tilbage af kampen udbyggede Fortuna Hjørring sin føring. OB-forsvaret fik ikke clearet bolden ud af eget målfelt, og i stedet havnede læderet hos Florentina Olar, der gjorde det til 3-1.

Kort før tid pyntede det fynske hjemmehold på resultatet, da Maja Kildemoes headede bolden i mål efter et hjørnespark til slutresultatet 3-2.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden