Fortuna Hjørring

Fortuna kæmpede sig tilbage mod Kolding

Holdet hentede forventet hjemmesejr

Sanni Franssi scorede sejrsmålet med seks minutter igen. Arkivfoto: Lars Pauli

Sanni Franssi scorede sejrsmålet med seks minutter igen. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:- Det er jo ikke så tit, vi prøver at være bagud, og det var nok sundt nok at prøve.

Sådan lyder det fra assisterende træner i Fortuna Hjørring, Peter Enevoldsen, efter holdet lørdag formåede at komme tilbage fra 0-1 i hjemmekampen mod Kolding Q. Holdet endte med at vinde 2-1 på et sent sejrsmål fra den finske angriber Sanni Franssi, der blev hentet til klubben, efter Signe Bruun blev solgt til franske Paris SG.

- Vi spillede absolut ikke nogen god første halvleg, og så aftale vi i pausen, at håndbremsen skulle slippes totalt, og vi pressede dem over hele banen i anden halvleg. De blev trætte, og det kunne vi udnytte, siger han. Og så har vi i Sanni Franssi fået en virkelig dygtig afslutter. Hun er stadig ikke en decideret boksangriber, men hun ved, hvor bolden skal hen, når hun får chancen.

Fortuna er dermed fortsat på andenpladsen i 3F-Ligaen, mens topholdet Brøndby tromlede ufortrødent videre med en sejr på 2-0 ude over BSF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst