Naturvidenskab

Fortuna klar til at lave stormvejr

HJØRRING:I sidste sæson slap københavnerklubben Skjold fra Hjørring med 0-0 efter et gigantisk stormvejr - altså af den ægte slags. I dag lover meteorologerne kun op til otte sekundmeter, men Skjold kan godt forberede sig på stadig at komme i modvind. - Vi glemmer aldrig den kamp sidste år, men denne gang skal vi altså kunne slå dem, siger manager John Robert Larsen. Tabellen siger da også, at Fortuna Hjørring bør kunne hente tre point uden det store besvær. Skjold er næstsidst og har kun hentet fire point i de syv første kampen, mens hjemmeholdet har 12 for fem kampe. Fortuna risikere dog at måtte stille i en noget svækket opstilling, idet fire spillere lørdag var tvivlsomme til startopstillingen. Både Johanna Rasmussen og Mariann Gajhede løb ind i ankelskader i sidste uges 0-1 kamp i Brøndby, Mette V. Jensen måtte udgå af midtuge-pokalkampen mod Skovbakken, og endelig har Marie Herping være syg hele ugen op til kampen. Træner Odd Einar Fossum venter så længe som muligt, før han udtager det endelige hold i håbet om, at én af flere af de ovenstående bliver klar til kampen, der fløjtes i gang klokken 16. Oprindeligt var den programsat til 13.30, men københavnerne bad om en flytning for at få det til at passe bedre med flytiderne til og fra hovedstaden.søp