Fortuna klar til "landskamp"

Fortunas kamp mod Göteborg i Champions League er også en kamp mellem dansk og svensk kvindefodbold.

Esben Christensen
Anfører Heidi Johansen og træner Jakob Borup kan glæde sig over en amerikansk forstærkning. Foto: Bente Poder
Fodbold 1. november 2011 18:35

Fortuna Hjørring tager onsdag aften imod svenske Göteborg i ottendedelsfinalen i kvindernes Champions League. Den kamp er en chance for at vise, at dansk kvindefodbold godt kan måle sig med den svenske. - Set udefra er det helt bestemt en "statement game". Vi skal vise, at vi kan slå svenskerne og det glæder vi os til at gøre, siger træner Jakob Borup. Svensk kvindefodbold har ry for at være rigtigt stærk, og det var også et svensk hold, der slog Fortuna Hjørring, da de var i finalen i Champions League i 2003. - Vi håber på at lave et godt resultat, for det ville være fantastisk for Fortuna Hjørring og fantastisk for dansk kvindefodbold, lyder det fra holdets anfører, målmand Heidi Johansen. Første opgør spilles onsdag aften klokken 19 i Hjørring og returopgøret i Göteborg er torsdag i næste uge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...