Fodbold

Fortuna kom på tavlen

Sidste sæsons DM-sølvvindere besejrede oprykkerne fra Taastrup med 4-0.

Fortuna Hjørring havde ingen problemer med at køre en sikker sejr hjem over oprykkerne fra Taastrup. Foto: Kurt Bering

Fortuna Hjørring havde ingen problemer med at køre en sikker sejr hjem over oprykkerne fra Taastrup. Foto: Kurt Bering

Efter et snævert premierenederlag på 2-3 ude mod mesterrskabsaspiranterne fra Skovbakken kom Fortuna Hjørring på ret kurs i sæsonens første hjemmekamp, da Taastrup blev slået sikkert med 4-0, men der var chancer til mange flere mål. Kristine Pedersen bragte vendelboerne foran 1-0 efter fem minutters spil, og midtvejs i første halvleg øgede Janne Madsen til 2-0. Efter pausen fortsatte Fortunas dominans, og efter 65 minutters spil øgede Lisa Marie Woods til 3-0, inden Michelle Madsen i kampens sidste minut satte punktum med scoringen til 4-0. - Spillet var tilfredsstillende, men vi misbrugte alt for mange chancer, sagde Fortunas cheftræner Jakob Borup. Fortuna gav debut i målet til Line Johansen, der i fredags skiftede fra AaB, og hun leverede en fin indsats og holdt buret rent. 186 tilskuere fulgte kampen på Hjørriing Stadion, og Fortuna skal i aktion igen på søndag ude mod OB.