Fortuna mangler flow
Fortuna Hjørring tabte mandag topkampen mod Brøndby 0-3. Målvogter Heidi Johansen mener der er en logisk forklaring på det.

Fortuna Hjørrings keeper Heidi Johansen blev passeret tre gange mandag. Foto: Kurt Bering
- Vi er igen i gang med at spille flere nye spillere ind på holdet, og det kan mærkes. Der mangler rytme og flow i vores spil. Det skal nok komme, og hvis man sammenligner vores trup med Brøndbys, er der ikke ret mange spillere, som jeg ville bytte, lyder det fra Heidi Johansen. Gårsdagens kamp var den første af fem mod Brøndby i foråret. Forude venter to pokalsemifinaler og to kampe i slutspillet. - Men lige nu er det vigtigt, at vi holder fokus på næste kamp, og det er mod BSF. Efter nederlaget til Brøndby er vi røget ned på tredjepladsen, og vi skal op på andenpladsen igen, siger Heidi Johansen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.