Fortuna skal sikre andenpladsen

Nederlag på hjemmebane giver nye prioriteter

Fortuna Hjørring sætter nu alt ind på at sikre andenpladsen, hvor de presses af Kolding Q. Foto: Kim Dahl Hansen

Fortuna Hjørring sætter nu alt ind på at sikre andenpladsen, hvor de presses af Kolding Q. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Inden lørdagens kamp mod Brøndby havde fodboldkvinderne fra Fortuna Hjørring stadig håbet om at hente guldet i 3F-ligaen for anden sæson på stribe.

Men med nederlaget til ærkerivalerne på hele 4-0, så gælder der nye prioriteringer for Fortuna i denne sæson, hvor man nu er nået halvvejs igennem slutspillet.

- Vi må nok umiddelbart sige, at man skal være stor optimist for at tro på det nu. Og vi må nok koncentrere os om at holde Kolding Q bag os, så vi bevarer andenpladsen, der giver adgang til Champions League i næste sæson, siger Fortuna-træner Brian Sørensen.

- Foreløbig koncentrerer vi os om at holde fast i andenpladsen. Vi har kun et point ned til dem, og andenpladsen skal så absolut være målet nu. Og så må vi jo se, om Brøndby kan finde på at dumme sig, så vi lige pludselig har en mulighed for at kæmpe med om guldet igen, siger Brian Sørensen.

Der resterer fem kampe i slutspillet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.