Fortuna Hjørring

Fortuna skriver med to stortalenter

Hjørring-klubben har hentet Sara Thrige og Ida Guldager i KoldingQ

Sara Thrige.
Sara Thrige.

Opdateret kl. 22:36

FODBOLD: Fortuna Hjørrings nye transferstrategi er at hente danske talenter og udvikle dem til stjerner.

Set i dét lys giver tilførslen af stortalenterne Sara Thrige og Ida Guldager, begge fra KoldingQ, god mening.

- Det bliver en fornøjelse at få Ida og Sara til Hjørring. De er begge i A-landsholdstrænerens kikkert, hvilket alt andet lige er en blåstempling af deres talent, siger Fortunas cheftræner Brian Sørensen.

- De har været to af Koldings bedste spillere gennem de seneste par sæsoner, så vi ser frem til at udvikle dem yderligere. De har den rette indstilling, og jeg er sikker på, at det bliver et godt match.

Sara Thrige er 21 år og midtbanespiller. Hun har spillet fem A-landskampe og er i bruttotruppen til det kommende EM i Holland og Belgien.

20-årige Ida Guldager er forsvarsspiller og har optrådt på diverse ungdomslandshold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden