Fortuna-spiller i selskab med Messi og Ronaldo

FIFA har udpeget vendelboernes sydafrikanske angriber Portia Modise til at slå et slag for sundhed.

Sydafrikanske Portia Modise, der spiller på Fortuna Hjørrings elitehold, skal slå et slag for fodbold og sundhed sammen med en række af fodboldens verdensstjerner ved VM-slutrunden i Sydafrikas til sommer.Arkivfoto: Bente Poder

Sydafrikanske Portia Modise, der spiller på Fortuna Hjørrings elitehold, skal slå et slag for fodbold og sundhed sammen med en række af fodboldens verdensstjerner ved VM-slutrunden i Sydafrikas til sommer.Arkivfoto: Bente Poder

Det er prominente navne, som den sydafrikanske Fortuna-spiller Portia Modise kommer i selskab med i forbindelse med, at FIFA sætter fokus på sundhed. Hun er nemlig udpeget som medlem af FIFA's Football for Health Dream Team i selskab med verdensstjerner som Barcelona-spillerne Lionel Messi og Thierry Henry samt Christiano Ronaldo fra Real Madrid og Didier Drogba, Chelsea. Socialt program Football for Health er et socialt program under verdensfodboldforbundet FIFA med det formål at tackle helbredsproblemer i Afrika. Som en del af projektet har FIFA udpeget store fodboldnavne fra hele verden til et såkaldt Football for Health Dream Team, der skal skabe opmærksomhed omkring programmet. 26-årige Portia Modise er foreløbig eneste kvindelige spiller, der er udpeget, men også den brasilianske stjerne Marta er planlagt som deltager. Hver af spillerne på Football for Health Dream Team skal indspille en video, der fokuserer på et bestemt tema indenfor programmet. Præsentation ved VM Portia Modise skal medvirke i en video, der handler om, at fodbold kan være med til at sikre ens gode helbred på en sjov måde. Den mandlige sydafrikanske stjernespiller Benni McCarthy - som p.t. spiller i engelske Blackburn Rovers - skal også medvirke i denne video. Et video-hold fra FIFA vil i nærmeste fremtid lave optagelserne med Portia Modise. Det samlede Football for Health program inklusive videoerne med bl.a. Fortuna-spilleren vil blive præsenteret i forbindelse med VM-slutrunden i Sydafrika til sommer.tn

Forsiden