Fortuna Hjørring

Fortuna tabte igen i Spanien

Real Sociedad blev for stor en mundfuld i den sidste kamp i træningsturnering

Florentina Olar scorede for Fortuna, men det rakte ikke til sejr. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Florentina Olar scorede for Fortuna, men det rakte ikke til sejr. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FODBOLD:Fortuna Hjørrings fodboldkvinder deltog i weekenden i en træningsturnering i Spanien, hvor holdet mødte to klassemodstandere i form Atletico Madrid og Real Sociedad.

Lørdag spillede hjørringenserne 1-1 mod Atletico, men tabte på straffespark.

Søndag gjaldt det så Real Sociedad, som hev en sejr på 3-1 ud af mødet med Fortuna, der dog var godt med og leverede en godkendt indsats.

Spanierne kom foran efter 21 minutter, men i fortsættelsen var Fortuna tæt på udligning flere gange, dog uden at vise den fornødne skarphed

Real Sociedad kom på 2-0 et kvarter inde i anden halvleg, inden Fortuna slog tilbage ved Florentina Olar, der sendte et fladt langskud i mål til reducering.

Herefter pressede Fortuna voldsomt på, men i stedet blev det Real Sociedad, der scorede til 3-1 i overtiden.

Finalen i træningsturneringen stod mellem Atletico Madrid og Paris Saint-Germain, og den endte med en fransk sejr på 4-1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.