Fodbold

Fortuna tog sejr i topstrid

Fortuna Hjørring slog sin førerposition fast ved at slå Brøndby i en tæt topkamp

Lise Munk, der her kan juble over Champions League-scoring, satte også et mål ind mod ligarivalerne fra Brøndby. Foto: Michael Bygballe.

Lise Munk, der her kan juble over Champions League-scoring, satte også et mål ind mod ligarivalerne fra Brøndby. Foto: Michael Bygballe.

Med en sejr på 2-0 er Fortuna nu trukket yderligere fra søndagens modstander, Brøndby. Og udebanesejren kom i hus efter en kamp og indsats, som Fortuna Hjørrings træner, Flemming Nielsen, gang på gang beskriver som fantastisk. - Det var en rigtig topkamp med mange dueller og et højt niveau, og så scorer vi et par flotte mål på kontra, siger træneren. Det var en tæt kamp, hvor også Brøndby havde muligheder, men dem tog en storspillende Heidi Johansen i målet sig af. Blandt andre havde træneren også ros til Tanja Mejer, som stod bag frispilninger til Josefine Høgh og Lise Munk, der scorede Fortunas mål. Dermed er Fortuna fortsat førerhold i 3F Ligaen, hvor der er fire point til Brøndby, der dog har en kamp mindre.