Fortuna uden profiler mod bundproppen

Lørdagens udekamp i Varde burde kunne klares med reserverne

Cheftræner Brian Sørensen ser frem mod en stille dag på sidelinjen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Cheftræner Brian Sørensen ser frem mod en stille dag på sidelinjen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Fortuna Hjørring kan formentlig se frem mod en overkommelig opgave lørdag klokken 12.30, hvor upåagtede Varde venter på udebane i 3F Ligaen.

Det første indbyrdes opgør i Hjørring endte med en nordjysk storsejr på 9-3, og med tanke på onsdagens udekamp i Champions League mod Brescia tager de forsvarende danske mestre ingen chancer.

- Det bliver ikke de samme spillere, som vi stiller op med mod Brescia. De fleste får lov til at blive hjemme, siger cheftræner Brian Sørensen, der satser på, at reserverne kan klare opgaven.

- Vi har nogle unge spillere, der er rigtig gode, og de skal have chancen. De har grebet den de seneste gange, så det er jeg egentlig ikke nervøs for. Jeg er ret sikker på, at vi vinder, forklarer Brian Sørensen.

Fortuna Hjørring må p.t. tage til takke med andenpladsen i 3F Ligaen, hvor Brøndby har en bedre målscore, men det kan ændre sig med en solid sejr i Varde.

- Vi skal have tre point, og måske kan vi rykke forbi på målscoren, siger Brian Sørensen.

Varde har blot hentet et enkelt point i 11 kampe og har en negativ målscore på 8-46.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.